Dream
Dream er en lækker og superkælen frikanin, hvis tidligere familie ikke længere havde overskuddet til ham. Han søger derfor efter en moden kaninentusiast, der kan tage over, og give ham drømmelivet på masser af plads.
Hans kommende hjem, skal naturligvis være kaninsikret, da han er meget glad for ledninger, hvis han ser sit snit til at få fat på dem, men ellers er han helt fantastisk til bare at hoppe rundt og hygge sig. Han bruger kattebakke og har i tidligere hjem boet sammen med en kat, men han vil hellere have sig en neutraliseret kanin-ven/veninde, som han langsomt kan sammenføres med.
Dream elsker at ligge i arm og er lidt sensitiv overfor støj og høje lyde, og han er ikke den ideelle kanin til en børnefamilie, hvor der er fuld fart på. Han drømmer om sit helt eget voksne menneske, er vil passe på ham resten af sine dage.
Dream er en vaccineret og neutraliseret fritgående lejlighedskanin.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



