Max
DER KAN IKKE LÆNGERE ANSØGES PÅ MAX
Vores flotte seniorherre, Max, er på jagt efter sit sidste og blivende hjem. Hans tidligere familie, som var meget ulykkelige over ikke længere at kunne tilbyde ham de perfekte rammer, kontaktede os og bad om hjælp til at finde det perfekte hjem til Max. Og det er lige netop det, vi nu har tænkt os at gøre.
Max er en fyr med lyd på. Han gør af ukendte lyde og af naboer. Af samme grund leder vi efter en familie, som bor et sted, hvor der ikke er naboer tæt på eller andre - som kan føle sig chikaneret af Max' mange lyde. Et sted hvor der er stille og roligt vil være det aller bedste match for Max.
Hjælp os med at redde flere hunde og hvalpe i Danmark.
Han har tidligere været vant til børn i familien, men jo ældre og rolige børnene er - jo mere rolig og stille er han også. Han har let ved at geare op. Han er glad for, når der kommer gæster på besøg og vil i udgangspunktet gerne hilse på alt og alle.
Katte og fugle i haven er et jagtobjekt, hvis du spørger vakse Max. Andre hunde er han nysgerrig over for, men han kan også godt finde på at provokere dem en smule.
Lyder skønne Max som en herre, du kan tilbyde det bedste otium resten af hans dage - så kontakt Gitte og aftal et besøg hos Dyreværnet i Kolding.
Dette dyr befinder sig hos Søndergård Hunde- og Kattepension ved Kolding (Gabølvej 6, 6000 Kolding) og kan besøges hver onsdag fra kl. 12.30 - 17.00 og den 1. søndag i måneden fra kl. 12.30 - 16.30 eller efter aftale med internatsleder Gitte. For mere info - ring på tlf. 28 91 95 97 på hverdage mellem kl. 09.30 - 12.00.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



