Fie (udekat)
Fies liv startede temmelig kaotisk for hende, da hun som lille killing blev fundet efterladt i papkasse ved Hundige station. Heldigvis blev hun fundet og indleveret til Dyreværnet, og fandt hurtigt sin nye familie.
Her har hun levet det gode liv i to års tid, men efter hun har været med i sommerhus og smagt på udelivet, så kan hun slet ikke længere finde sig til rette i lejlighed uden mulighed for at komme ud.
Se hvordan DU kan hjælpe os med at redde misrøgtede hunde og katte.
Derfor skal vi nu have fundet en ny familie til Fie, der kan tilbyde hende det frie liv, hvor hun selv kan vælge om hun vil være ude eller inde.
Den lille smuksak er lidt tilbageholdende af natur, og egner sig ikke til en livlig børnefamilie, men mere en stille og rolig familie evt. med teenagebørn, hvor alt kan foregå i Fie's tempo.
Fie vejer på nuværende tidspunkt 5 kilo, og hun må endelig ikke blive større. Vi tænker dog at et regelmæssigt udeliv vil hjælpe hende med at holde vægten, når hun får brugt sin krop og energi noget mere. Hun har også fået en tandrens her hos os, og hendes nye familie skal være opmærksom på tandsten fremadrettet og tilbyde hende et årligt tandtjek, for at være på forkant med eventuelle udfordringer med tænderne.
Neutraliseret udekat
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



