Baloo
For at komme i betragtning til adoption af Baloo, skal man maile os en ansøgning til følgende mailadresse:
Ansøgningen skal være så detaljeret og fyldestgørende som muligt, så vi får et helt klart og tydeligt indblik i, hvad man har af hundeerfaring og hvad man kan tilbyde ham. (Meget gerne med billeder, men dette er naturligvis valgfrit).
Ansøgningen skal ligeledes indeholde fulde navn, adresse, postnummer og by samt telefonnummer, for at være gyldig og komme med i betragtning og vi lukker for ansøgningsrunden, når vi har nok kompetente ansøgere i puljen.
Vi ønsker udelukkende ansøgninger fra modne, træningsmindede familier, der personligt ejer eller har ejet højenergiske Australian Shepherds eller lignende racer, Han er ikke egnet som førstegangshund.
Går man videre i ansøgnings- og udvælgelsesprocessen, skal alle i husstanden kunne møde op og møde Baloo efter aftale med henblik på overdragelse:
Har man hund i forvejen, skal denne også med. Er det en tæve, man har, er det ligeledes et krav, at hunden er steriliseret.
Vi modtager ikke henvendelser angående Baloo pr. telefon, og vi har desværre ikke mulighed for at tage hensyn til afstand, hvis man bor langt væk fra Rødovre.
****
Akut opstået Astma i Baloos hjem satte en brat stopper for samlivet med denne lille flotte fyr, og han leder derfor efter et nyt hjem.
Baloo er en super glad, livlig og energisk hvalp, der har brug for en ny ejer, der personligt kender racen ud og ind. Han er nemlig ikke egnet som førstegangshund.
Han har endnu ikke modtaget nogen former for træning, men han er helt klart en Træning- og arbejdshund, der skal være mere end "blot" familiehund i hans kommende hjem for at trives optimalt.
Baloo er hvalp med alt, hver der dertil hører, og man skal som ny familie have god tid til at køre ham ind i nye rutiner, når han allerede skal have et skift igen så tidligt i sit liv. Han er glad for alt og alle, voksne, børn, hunde, katte... Livet er bare en fest. <3
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



