Neon (udekat)
Neon havnede i Dyreværnets varetægt efter at være blevet fundet herreløs i Albertslund. Hun er en rigtig sød pige, der dog er noget lydfølsom, hvorfor vi vurderer, at hun ikke ville trives i et hjem med børn og masser af liv og leben.
Hun er nok mere den ideelle kat til det stille og rolige hjem, hvor hun bare kan få lov at tulle rundt og have fri udgang til udelivet, når hun efter en måned eller to er faldet til i nyt hjem.
Neon virker som en kat, hvor det er et stykke tid siden, der er blevet taget sig af hende. Hun er her hos os blevet steriliseret og har været igennem en ordentlig omgang ørebehandling, da hendes ører var fyldt med mider. Men der skulle gerne være styr på det hele nu, og Neon håber på en masse gæster, hun kan charme i den kommende uge.
Neutraliseret udekat
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



