Nanok
Nanok er en 11 måneder gammel brintbombe af energi, hvis tidligere ejer måtte erkende, at Nanok's energiniveau var for overvældende og ikke kunne imødekommes på rette vis.
Han fremstår derfor nu og her meget understimuleret, og kræver en familie, der kan have ham i centrum og bruge alt hans indebrændte energi på det han er skabt til, samtidig med, at han får en plads i sit nye hjem som familiehund også.
Nanok er super kvik og træningsminded, og det kombineret med hans høje aktivitetsniveau viser helt klart, at han har stort potentiale for at blive jagt-trænet, spor-trænet eller andet, hvor han virkelig skal bruge sit kønne hoved til noget fornuftigt, og derfor bliver det vores førsteprioritet blandt ansøgere på Nanok.
Nanok er ekstremt begejstret for alle mennesker, også de små af slagsen. Hans ubetingede begejstring kan dog virke voldsom på de mindste, og hans hale kan slå temmelig hårdt.
Vores super glade og elskelige springbønne her har i tidligere hjem kunnet være alene hjemme i 4 timer ad gangen, og dette skal trænes forfra ved familie-skift. Han leder efter en familie med hus og have, og som sagt med jagt/sportræningsplaner, så al hans energi bliver kanaliseret ud i noget opgave-løsende, hvormed han stimuleres korrekt mentalt.
Nanok er super god til alle andre hunde, han har mødt og han virker meget interesseret i katte. Tidligere ejer er sikker på, at han ikke ville gøre dem noget. Dette vides dog ikke med sikkerhed.
Nanok fremstår meget understimuleret og trækker som en okse. Han er stor og stærk, og kræver en stærk person i den anden ende af snoren. Dyreværnets dyrepassere starter et træningsforløb op med ham, så han lærer at gå lidt pænere, end han gør lige nu.
Kom og besøg vores meget livlige festfyrværkeri. Han glæder sig til at få gæster.
Nanok er kastreret d. 12/10-2017
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Åbningstider
Islevdalvej 85, 2610 RødovreMandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
Gabølvej 6, 6000 Kolding
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
CVR-nr.: 33 31 73 28
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre
Du er vores dyrehelt



