Januar
Januar kan udelukkende besøges ONSDAG D. 5. APRIL 2017 i tidsrummet kl. 10:00 – 11:30, og der kan udelukkende ansøges om adoption af hende via personligt fremmøde i dette tidsrum. I Januar’s tilfælde har vi desværre ikke mulighed for at tage hensyn til, hvis man kommer langvejs fra. Der kan ikke ansøges via telefon og mail. Alle oplysninger gives kun ved personligt fremmøde.
Vi satser på at godkende en ny familie til Januar denne dag, hvorfor man derfor også skal kunne overtage hende denne dag. Hvis man er så heldig at være den familie, der bliver godkendt til Januar, og har hund i forvejen, skal Januar og denne hund mødes hos os EFTER godkendelse ved afhentning samme onsdag eftermiddag. Der må ikke medbringes egen hund i hvalpenes besøgstid. Godkendes man til en hvalp, så skal vi møde hele familien og evt. egen hund ved afhentning af hvalpen.
Dyreambulancen kørte akut afsted, da vi fik henvendelsen om et kuld hvalpe, der boede i et drivhus og frøs. Vi blev mødt af fem små blandingssnuder på 9 uger, som gik i det iskolde glashus. Ejeren havde ikke mulighed for at have hvalpene indenfor, så vores udrykningsansvarlige og ejer blev enige om, at det var bedst at tage dem med, og lade Dyreværnet finde nye hjem til dem.
På trods af de lidt barske forhold for så små banditter, så er de overraskende glade, sociale og nysgerrige på livet, og der er ikke nogen tvivl om at de kommer til at bringe så meget lykke i deres kommende hjem.
Hvalpene er af blandingen Labrador/dalmatiner/hønsehund, og vi kan roligt sige, at de bliver nogle aktive størrelser, der kræver trænings-mindede familier med stort overskud, for at kunne imødekomme deres aktivtitetsniveau efterhånden, som de bliver ældre.
Vi vurderer, at disse hvalpe ikke er egnede til familier, der er førstegangs-hundejere, så vi leder efter erfarne familier, væk fra det mest pulserende byliv, og har man en aktiv hund i forvejen, kunne det bestemt være en god ting.
OM JANUAR:
Januar er en bedårende lille pige, der er den mindste i kuldet. Hun er som den eneste af hvalpene meget hvid, og hvide hunde har øget risiko for medfødt døvhed eller nedsat hørelse. Vores dyrlæger vurderer at hun reagerer normalt på lyde, men en decideret høretest er ikke foretaget.
Januar har et lille underbid. Den ene hvalpehjørnetand er skæv og trykker ind mod gummerne i overmunden. Hvorvidt den blivende hjørnetand ligeledes bliver ”snæver” er ikke til at sige på nuværende tidspunkt, men dette bør hendes nye familie få undersøgt om cirka fire måneder.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



