Junior
For at komme i betragtning til vanvittig skønne Junior, skal man møde personligt op i Dyreværnets åbningstid, og vi lukker for ansøgningsrunden lige så snart vi føler, vi har nok kvalificerede ansøgere i puljen.
Herefter vil Dyreværnets personale matche den heldige familie, vi vurderer passer bedst i henhold til hendes behov og personlighed.
Vi modtager IKKE henvendelser og ansøgninger angående Junior pr. telefon og mail, og vi har desværre ikke mulighed for at tage hensyn til afstand, hvis man bor langt væk fra Rødovre.
Hvis man bliver godkendt til ham, så skal alle i husstanden kunne møde op og overtage hvalpen efter aftale.
Junior er i pleje, og vil ikke være på internatet, før vi har udvalgt en heldig familie.
Vi ønsker udelukkende ansøgere, der personligt har ejet Cane Corso'er eller lignende vogtende racer før.
Junior er indleveret til Dyreværnet, da det desværre viste sig, at familien ikke måtte have dyr i deres bolig, og så var gode råd dyre. Dyreværnet blev kontaktet og vi har taget i mod denne lille lækkermås og placeret ham hos en af vores bedste plejefamilier, mens vi leder efter hans perfekte match.
Junior er noget af det dejligste og har en skøn personlighed. Han er naturligvis hvalp med alt, hvad det indebærer, men han virker til at hvile meget godt i sig selv, og har masser af mod på livet.
Hos plejefamilien er der andre store hunde, som han synes var lidt overvældende til en start, men det kom han hurtigt over. Hvis der er hund i hans kommende familie, så skal det være en neutraliseret tæve i samme størrelse og kaliber som Junior selv, da han bliver en stor dreng.
Junior har haft det godt, og er ikke en hvalp, der har noget dårligt med i bagagen, og det kan mærkes på ham, at han er blevet fyldt godt op med kærlighed, og det bliver han naturligvis også hos vores plejefamilie, indtil vi har den helt rette familie til at tage over.
Junior er en blød dreng og er meget kontaktsøgende, mild og kærlig. Han er stadig lille og han nyder at have fået lov til at sove mellem plejemor og plejefar om natten for maksimal tryghed. <3
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



