Amaryllis (udekat)
Vigtigt: For at komme i betragtning til et af vores dyr, skal man sende en fyldestgørende og detaljeret mail til [email protected], hvor man beretter om, hvem man er, hvad man kan tilbyde, samt inkluderer billeder af hele familien, hjemmet, de umiddelbare nære omgivelser plus kontaktinformationer inklusiv adresse og telefonnumre. Vi gennemgår derefter alle skriftlige henvendelser, og vender tilbage til alle.
Amaryllis er fra en stor sag, hvor vi igennem en periode hentede en del katte, for at skære ned på antallet af katte, samlet på et sted. Kummerlige forhold, hvor kattene ikke fik den fornødne pleje og korrekte foder og pleje, og der har været en del katte fra denne sag med så meget sygdom, at de ikke klarede den.
Amaryllis og hendes kuld har dog klaret skærene og de hårde odds, og hun landede hurtigt i pleje, da hun havde 5 bittesmå killinger, der skulle vokse sig store og stærke, og det er nu sket. 12 uger er gået, hendes killinger er på vej til at finde deres helt egne familier og det skal Amaryllis naturligvis også.
Hun har fortjent at blive overøst med forkælelse resten af sine dage, for at opveje for den hårde start.
Plejemor fortæller om Amaryllis:
Amaryllis er den sødeste og roligste kat. Hun finder sig i alt. At blive taget op og båret rundt. Hun er hverken bange for hårtørrer, støvsuger eller gulvmobben. Jeg har aldrig set hende sur eller hvæsende.
Hun elsker at ligge i vindueskarmen og nyde solen og udsigten. Hun elsker at blive nusset i nakken og omkring ørene. Bare generelt nus og opmærksomhed, er hun kæmpe fan af.
Da Amaryllis først ankom hos mig, var hun stresset og underernæret, og hun mangler stadig muskelmasse på kroppen.
Hun er bestemt ikke stresset mere, men det at have været underernæret, har gjort Amaryllis meget madglad. Så uanset hvilken type mad du kommer gående med, vil hun meget gerne have det. Og pas på med at gå fra maden. Hun er ikke bleg for at stjæle den og er ikke meget for at give den tilbage efterfølgende.
Neutraliseret udekat
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Åbningstider
Islevdalvej 85, 2610 RødovreMandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
Gabølvej 6, 6000 Kolding
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
CVR-nr.: 33 31 73 28
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre
Du er vores dyrehelt



