Molly
MOLLY BEFINDER SIG HOS HUSDYRENES VEL I RINGE PÅ FYN. INTERNATET KAN KONTAKTES PÅ TLF. 65 99 22 00, TELEFONTID MAN, TIRS, TORS, FRE FRA KL. 11 - 14 OG SØN FRA KL. 14-16
Molly er en smuk, mindre blandings-pige fra en dyreværnssag, hvor man ikke længere kunne have sit dyrehold, og hun er landet hos os sammen med Bølle. De to skal dog ikke ud sammen, da de hver især har brug for en velafbalanceret hund, der kan lære dem en masse positive ting ved det gode hundeliv.
Molly er lidt af et projekt, da hun ikke er socialiseret tilstrækkeligt med mennesker til at have fuld tillid. Kernen i hende er ufatteligt sød, kærlig og hun vil rigtig gerne kontakt, er logrende og glad, men hun bliver meget nemt skræmt og reagerer hysterisk, ikke aggressivt, når hun panikker.
Vi kender ikke til detaljerne i Mollys historik, men hun virker som en gadehund, der kun netop er påbegyndt den langsomme proces det er, at lære at være familiehund med alt hvad det indebærer.
Vi skal derfor have fundet en familie til Molly, som har stor erfaring i at tackle alle de udfordringer, der er i at lære en hund alting forfra. En familie, der har en velafbalanceret, godmodig og venlig hund, der kan være med til at vise Molly, hvor godt livet kan være under de rette forhold.
Det er altafgørende, at vi finder en yderst velovervejet familie til Molly, der har tiden, roen, forholdene, erfaringen og ikke mindst den nødvendige tålmodighed til at tage hende under sine vinger, da man ikke hjælper Molly, hvis hun skal skifte hjem igen, fordi man alligevel ikke kan overskue det projekt, hun er.
Molly skal ud i landlige omgivelser, så hun ikke skal tage stilling til bymiljø og trafikstøj. Hvis man mener at have ressourcerne og erfaringen til at hjælpe Molly hele vejen i sin forvandling til tillidsfuld familiehund, så skal man ikke tøve med at komme ud og besøge hende og få en snak med personalet.
Sådan adopterer du et dyr
Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.
Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.
Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Åbningstider
Mandag: LukketTirs: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
Dyreværnet
Islevdalvej 85
2610 Rødovre
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre