Bamse
Skønne og utrolig smukke rød/brune Bamse er netop kommet ind til Dyreværnet, da hans tidligere ejer desværre ikke længere er i blandt os. Så nu har vi lovet den flotte fyr at finde ham det skønneste hjem, hvor han resten af livet vil blive overøst med kærlighed.
Det vi ved om Bamse er, at han tidligere har boet med anden hanhund, hvor han i nogle madsituationer har knurret og enkelte gange været oppe at toppes med den anden hund, men det har primært skyldes den anden hunds madforsvar. Det kan dog ikke udelukkes, om Bamse har ’arvet’ nogle af den anden hunds vaner, hvorfor man også skal være obs. på Bamses potentielle ressourceforsvar, særligt i madsituationer. På gåture hvor Bamse møder andre hunde, virker han glad, nysgerrig og vil rigtig gerne snakke med andre hunde. I tidligere hjem har Bamse også været vant til at bo med kat og forskellige fugle - og det gik rigtig fint.
Bamse elsker alle mennesker uanset størrelse - han er glad for børn og vil elske at komme ud til en børnefamilie med hundevante børn i alderen 8 år og opefter. Når der kommer gæster på besøg, er Bamse også et stort smil, som elsker alle og han glemmer helt, hvor stor han er i ren glædesrus. Tidligere har Bamse kunne være alene hjemme, men da det har været i selskab med en anden hund, vides det ikke, hvordan det vil gå i nyt hjem, såfremt han bliver enehund. Men som det er med alle vores hunde på internatet, skal man altid sætte tid af til at træne alene-hjemme-træning.
For at komme i betragtning til skønne Bamse, som er en blanding ar Rottweiler og Schæfer, kræver vi, at man tidligere har haft vogtende racer og ved hvad sådanne racer kræver. Det er også vigtigt, at Bamse, grundet hans størrelse, kommer ud og bor i hus med have, hvor han har masser af plads til at boltre sig. Han elsker at ligge udenfor og vil garanteret nyde at ligge i haven og følge med i begivenhederne omkring ham.
Han har tidligere gået til klikkertræning og vi er slet ikke i tvivl om, at han rigtig gerne vil trænes med fremadrettet. Så det er klart et plus, hvis man kan tilbyde den store dreng træning.
Kan du og din familie leve op til Bamses krav, så tøv ikke med komme på besøg hos Dyreværnet i Rødovre og besøg den flotte fyr.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Åbningstider
Islevdalvej 85, 2610 RødovreMandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
Gabølvej 6, 6000 Kolding
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
CVR-nr.: 33 31 73 28
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre
Du er vores dyrehelt



