Numero Uno
For at komme i betragtning til Numero Uno , skal man møde personligt op i Dyreværnets åbningstid og ansøge om adoption af ham.
Herefter vil Dyreværnets personale finde Unos perfekte match blandt alle ansøgere.
Vi modtager IKKE ansøgninger på Uno pr. telefon og mail, og vi har desværre ikke mulighed for at tage hensyn til afstand, hvis man bor langt væk fra Rødovre.
Uno er i pleje indtil hans nye familie er fundet, og kan derfor ikke ses ved fremmødet.
Man må sige, at man er blevet vildledt, hvis man får en Malinois-hvalp blandet med schæfer og tror man får en lille selskabshund, der bare tøffer lidt hyggeligt rundt, når man ikke lige ligger på sofaen og flader ud.
Det måtte en hvalpekøber erkende, da man efter en uge med denne lille tornado-hvalp kastede håndklædet i ringen og bad os om at finde Numero Unos perfekte match.
Uno er LIGE som han skal være, men hvis man forventede en sofakartoffel, så kan vi godt forstå at man har fået sig lidt af en mavepuster den forgangne uge, for HOLD OP, der er smæk på.
For at komme i betragtning til ham, ønsker vi at ansøgere personligt har ejet Malinois, schæfer eller lignende vogtende og arbejdende racer før og vil bruge Unos kønne og kloge hoved til noget fornuftigt.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



