Gonzo (udekilling)
Gonzo er en særdeles dejlig killing, der har fået en helt speciel plads i vores alle hjerter, da han faktisk har været så tæt på en aflivning, som man overhovedet kan komme.
Hans tidligere familie havde faktisk booket og bestilt tid til en aflivning, da de oplevede Gonzo som urenlig, men dyrlægen, der fik ham i hænderne kunne simpelthen ikke få sig selv til at aflive en så skøn killing grundet urenlighed alene. Med familiens tilladelse blev han indleveret til os.
Når en kat er urenlig, så er det meget firkantet stillet op enten på grund af, at katten er utilfreds med noget, eller at den har en urinvejsinfektion, der kræver behandling. Gonzo er derfor blevet undersøgt grundigt, og ganske rigtigt, så krævede han behandling, hvilket han har fået. Han KAN være disponeret for tilbagefald, og man bør derfor fodre ham forebyggende fremadrettet med noget urinary-foder, der støtter godt op om systemet.
Når han skifter hjem, så bør han heller ikke have adgang til seng og dyner, før han er ældre, og man har HELT styr på, at han kun bruger sin bakke eller på sigt eventuelle udendørsfaciliteter.
Lækkermåsen Gonzo er SÅ glad for sin nye chance i livet, og nu skal vi have fundet ham verdens dejligste familie, så han ikke skal tilbringe så meget som et sekund længere på internat, end højest nødvendigt.
Neutraliseret udekilling
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



