Frida
Frida er en smuk Podengo-blanding, der landede i Danmark i december 2016 fra Portugal af, men lander desværre allerede hos Dyreværnet, da hun ikke kan være alene hjemme. Hun stresser også op over børn og hvis der er mange mennesker på besøg i hjemmet. Og selvom hun er ekstremt glad for mennesker og meget imødekommende, så stresser hun, hvis der foregår for mange ting omkring hende.
Hun er en højaktiv pige, der kræver en familie, hvor hendes alene hjemme-udfordring ikke er et problem, og som har kendskab til Podengo'en eller racer, i samme kaliber, da hun kræver en del, for at være korrekt aktiveret og mentalt stimuleret på daglig basis.
Frida skulle efter sigende have det helt fint med andre hunde, og hilser pænt, men hendes primære fokus er på mennesker og samvær med plus opmærksomhed fra dem.
Smuksakken fungerer ikke i lejlighed og skal ud til en aktiv familie med hus, der kan tilbyde hende mere end blot 3 gåture om dagen og en tur i haven. Frida har brug for træning, både fordi der er ting hun ikke kan og fordi hendes kønne hoved har brug for at have noget at arbejde med.
Frida er steriliseret og har pas.Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



