Diesel
Diesel er en opmærksomhedskrævende og umådeligt kærlige bamse, der har det allerbedst når han er sammen med sine mennesker og sammen med dem hele tiden, uden at skulle dele tiden med andre hunde.
Han har levet et meget beskyttet liv sammen med to andre hunde i et miljø, hvor han har været højt elsket, men aldrig rigtigt blevet præsenteret for noget uden for de hjemlige rammer.
Modsat Cenja, som er fra samme sted, så leder Diesel efter en familie, der kan tilbyde ham livet på landet uden andre hunde, da han bliver oprigtig ked af det, hvis han bliver skubbet til side og ikke kan modtage ubegrænset attention. Man skal være opmærksom på ham omkring andre hanhunde, hvis de spiller lidt smarte og katte jagter han, hvis de løber. Hvis der er børn i hjemmet skal det være store teenagere +15 år.
Overfor sine mennesker er Diesel stadig meget hvalpet i sin opførsel, og han snakker og kommunikerer rigtig meget. Han sviner også rigtig meget, når han drikker og spiser, så hans nye familie skal ikke være af den sarte støbning. Han elsker alt, der har med berøring, nus og kæl at gøre, herunder børstning.
Diesel er lærenem og vil meget gerne træne. Dog er hans tålmodighed ikke så stor, så han kører hurtigt træt i de samme øvelser, så hans nye familie skal være lidt opfindsomme på dette punkt, for at holde hans fokus.
Diesel er det mest vidunderlige syn og fryd for øjet, og man skal have et iskoldt hjerte for ikke at falde for ham med et brag. Han er en vidunderlig fyr, hvis man har de rette forhold til en halvstor pony som ham, samt har erfaring med lignende hunderacer.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Åbningstider
Islevdalvej 85, 2610 RødovreMandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
Gabølvej 6, 6000 Kolding
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
CVR-nr.: 33 31 73 28
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre
Du er vores dyrehelt



