Milo
På forhånd tak fordi du læser hele teksten, inden du kontakter os vedr. Milo.
Bemærk: Man kan udelukkende ansøge om adoption af Milo via mail og man møder først hvalpen ved et aftalt besøg, hvis man vurderes til at være hans perfekte match.
For at komme i betragtning til adoption skal man maile en ansøgning til:
Ansøgningen skal være så detaljeret og fyldestgørende som muligt, så vi får et HELT KLART OG TYDELIGT indblik i, hvad man har af hundeerfaring og ikke mindst, hvad man kan tilbyde hvalpen. (Meget gerne med billeder, men dette er naturligvis valgfrit).
Ansøgningen skal ligeledes indeholde følgende for at være gyldig og komme med i betragtning:
- Fulde navn
- Adresse / postnummer / by
- Telefonnummer
- Oplysninger på alle i husstanden
Vi lukker for ansøgningsrunden på Milo så snart vi har nok kvalificerede ansøgere i puljen.
Går man videre i ansøgnings- og udvælgelsesprocessen, SKAL alle i husstanden kunne møde op til møde med og overdragelse af hvalpen.
Vi modtager desværre ikke henvendelser pr. telefon, og vi har ikke mulighed for at tage hensyn til afstand, hvis man bor langt væk fra Rødovre.
****
NU skal Milos sidste og permanente hjem findes. Taget i betragtning af, han kun er 5 måneder og allerede har været i 2 forskellige hjem, har Milo desværre hidtil levet livet som en kastebold :/
Fællesnævnerne for, hvorfor Milo ikke har kunne blive i sine tidligere hjem, skyldes heldigvis ikke Milo, men derimod manglende overskud og udfordringer hos de tidligere ejer.
For når man skal beskrive Milo, findes der næppe nok superlativer i den danske ordbog. Han er indbegrebet af SKØN!
Milo er, naturligvis, også en hvalp med alt, hvad det indebærer. Han mestrer selvfølgelig endnu ikke kunsten at være alene hjemme, såvel som han heller ikke er renlig endnu. Og i forhold til det med at være alene hjemme, så ser vi allerede nu en hund, som ikke er glad for at blive forladt. Så om Milo på noget tidspunkt finder sig til rette med at kunne være alene hjemme, det kan vi ikke garantere, sådan som vi oplever ham nu.
Det skal vi derfor have fundet en (børne)familie, der har erfaring med pelspleje, som vil hjælpe ham godt på vej med at blive bedre til.
Der har været børn i tidligere hjem og det har passet den lille fyr så fint, så der må meget gerne være børn i hans kommende hjem. Det vigtige i den forbindelse er, at vi fortsat sikrer os, der også er tid til Milo (altså vil større og selvkørende børn i hjemmet være at foretrække).
Han har mødt en kat og det gik fint - men ellers er han ikke så vant til katte. Han har ikke været vant til at bo med andre hunde, men han virker nysgerrig overfor hunde.
Om han kommer ud og bor i hus eller lejlighed - det er underordnet - det vigtigste er, han får et blivende hjem.
Milo har pas.
Hvis man er interesseret i Milo, så er det yderst vigtigt, at man er så detaljeret som muligt i sin mail-ansøgning, så vi får et klokkeklart indtryk af, hvad man kan tilbyde ham på daglig basis resten af hans liv, og husk adresse og telefonnummer samt alder på alle i husstanden, for ellers er ansøgningen ikke gyldig.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Åbningstider
Islevdalvej 85, 2610 RødovreMandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
Gabølvej 6, 6000 Kolding
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
CVR-nr.: 33 31 73 28
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre
Du er vores dyrehelt



