Meyer
Historien om Meyer er så mystisk, som den overhovedet kan blive, i det den lille super happy spirrevip er fundet løbende herreløs omkring i Hvidovre.
Men ikke nok med det. Meyers chipnummer viste sig nemlig at være registreret til en Fransk Bulldog, hvis ejer sad med sin hund i favnen, da vi ringede, så herfra blev det hele for alvor mærkeligt. Det helt store detektivarbejde blev sat i gang og alle tænkelige veje for at finde ud af mere om Meyer, begyndte.
Der var dog ingen held med noget af det, så nu koncentrerer vi os i stedet for om at finde en ny familie til Meyer, der vil passe ekstra godt på ham. Den lille fyr har nemlig et solidt greb i alle vores hjerter her hos Dyreværnet.
Mage til charmerende og livsglad lille fyr skal man lede længe efter. Han er SÅ sød og kær, og også ret energisk.
Vores dyrlæger har vurderet ham til at være omkring 9 år gammel, men fakta er, at vi ikke kender hans præcise alder. Men vi VED, at han kommer til at gøre nogen lige så glade, som han gør os, der passer på ham hos Dyreværnet.
Virkelig en lille Charmør med krudt i rumpetten. Han er BESTEMT ikke færdig med at opleve verden endnu, og han drømmer om en aktiv ejer, der vil gå på oplevelse med sammen med ham.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



