Nox
Charmerende Nox med de smukkeste (!) øjne er en lille kanin, som blev fundet efterladt i en papkasse med Lumos ved Rødovrecentret i Rødovre. Desværre var der ikke nogen afsender på kassen, og vi har derfor ikke været i stand til at give ejer en verbal røffel over at efterlade levende væsener på den måde.
Nox er heldigvis i sikkerhed nu hos os og at vi vil passe rigtig godt på hende og finde det dejligste blivende hjem.
Nox har været den mest stille af de to kaniner. Det har ikke gjort det bedre for hende at skille hende fra Lumos, men da ingen af dem er neutraliseret endnu, så har det desværre været nødvendigt.
Hun må meget gerne sammenføres med en neutraliseret hankanin helt stille og roligt. Hun skal lige have boostet selvtilliden, så hun søger en, som vil hjælpe hende på vej. En som rigtig vil pleje og hygge om hende, så hun bliver lidt mere tryg ved tilværelsen.
Hun er ikke den ideelle kanin til en børnefamilie, men hun henvender sig til voksne kaninentusiaster, der kan have hende som en integreret del af hverdagen, hvor man naturligvis også samtidig kan nyde hendes ufatteligt smukke look.
Nox skal neutraliseres om cirka 1-2 måneder. Ved adoption bookes en dato for dette her hos vores dyrlæger i Rødovre. Neutraliseringen er inkluderet i prisen.
Nox er vaccineret.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



