Dax
DER KAN LÆNGERE ANSØGES PÅ DAX
Dax har haft en elsket og forkælet tilværelse, men tidligere ejer har desværre måtte kaste håndklædet i ringen grundet svigtende helbred.
Med Dax får man gravhund for ALLE pengene. Hans personlighed, hans lyd, hans jagtinstinkt, hans selektive facon. Han er blandt andet meget selektiv i sit møde med andre hunde, som han enten kan lide eller ikke kan lide. Og i sit møde med nye mennesker, skal han også bruge lidt tid til at se folk an, og man skal møde ham roligt og med korrekt, rolig tilgang til ham.
Han har ikke været vant til at have børn omkring sig, og vi tænker ikke, det er hans behov heller, da han har været vant til at være centrum for al opmærksomhed hos en enlig ejer.
For den gravhunde-erfarne nye ejer, er han et pragteksemplar og er en megasød og glad fyr, der ville have godt af at modtage en masse træning, så han kan få brugt sit kønne hoved.
Dax er kastreret.
Dette dyr befinder sig hos Søndergård Hunde- og Kattepension ved Kolding (Gabølvej 6, 6000 Kolding) og kan besøges hver onsdag fra kl. 12.30 - 17.00 og den 1. søndag i måneden fra kl. 12.30 - 16.30 eller efter aftale med internatsleder Gitte. For mere info - ring på tlf. 28 91 95 97 på hverdage mellem kl. 09.30 - 12.00.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



