Scarlett (indekilling)
Bemærk: Man kan udelukkende ansøge om adoption af killinger ved personligt fremmøde i Dyreværnets åbningstid. Man møder først killingerne ved et nyt besøg, hvis man vurderes til at være det perfekte match.
I Stenlille blev en weekend lige pludselig beriget med et usædvanligt besøg i en husejers have, for her dukkede Scarlett op ud af det blå og var meget opsøgende.
Ganske lille er hun, kun omkring 3 måneder gammel, og alt for lille til at være ude på egen hånd. Finder prøvede i et par dage at søge efter en ejer, dog uden held, og Scarlett blev indleveret til Dyreværnet, som heller ikke har haft held med at finde en ejer, der savner denne lille charmetrold.
Nu har vi sørget for at chippe hende, så hendes kommende ejer kan blive registreret, hvis hun en dag skulle komme på afveje igen, men det håber vi naturligvis ikke.
Scarlett er en super sød og kælen killing, men også en meget bestemt dame, der ved, hvor skabet skal stå, og ikke finder sig i hvad som helst. Overfor vores andre killinger er hun en bossy diva, omend en meget smuk en af slagsen.
Neutraliseret indekilling
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



