Buddy
Buddy er en voldsomt lækker herre, der trods sin alder stadig er meget hvalpet. Han leder efter en familie, der har kendskab til racen, og som optimalt set har en lige så lækker, social og dejlig hund i forvejen, men det er ikke et krav. Han har rigtig svært ved at finde ro alene, og det rette match i en hunde-ven og begrænset alene-tid ville med stor sandsynlighed være en stor hjælp til Buddy.
Buddy drømmer om en familie med stort overskud, da det netop er manglende tid og overskud til ham, der gør, at han er nødt til at skifte familie. Han kan sagtens havne i en familie med store, hundevante børn, så længe Buddy er i fokus. Han har brug for at blive præsenteret for træning og mentale opgaver, så han får lov at bruge sit kønne hoved.
Han ELSKER mennesker generelt og er noget af en selskabspapegøje, der snakker og kommunikerer meget. Han kommer fra en lejlighed, men vi har lovet hans tidligere familie, at Buddy skal ud til hus og have, da han fuldkommen tovlig med udelivet, og gerne vil være ude så meget som muligt. Det behøver ikke være på landet, men Buddy ville være helt pjattet med det landlige liv med højt til loftet, marker i miles omkreds, skov og natur lige uden for døren og masser af plads at spurte rundt på.
Kan man tilbyde Buddy de rette rammer og omgivelser i henhold til ovenstående, så får man ikke blot den smukkeste, men også dejligste personlighed ind i familien.
Buddy er pt. kemisk kastreret.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Åbningstider
Islevdalvej 85, 2610 RødovreMandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
Gabølvej 6, 6000 Kolding
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
CVR-nr.: 33 31 73 28
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre
Du er vores dyrehelt



