Dino
DINO KAN KUN BESØGES TIRSDAGE, ONSDAGE OG FREDAGE INDEN KL.16
Dino er en hvid dværgkanin der lod sig indfange ganske frivilligt efter at være blevet fundet herreløs under bil i Albertslund.
Han er meget tam, usædvanligt kælen og virkelig en af vores største charmetrolde vi har pt. med den sødeste skæve næse. Vi kan slet ikke forstå, han er hos os endnu. Og hvis man giver ham et besøg, så er vi helt sikre på, at han nok skal smelte mange hjerter.
Her hos os, har han fået raspet sine tænder. Hans fortænder er let skrøbelige og der er tendens til tandspidser, så dette skal der løbende holdes øje med af ny ejer.
Dino har haft en byld i sin højre tårekanal, der er blevet spaltet og renset, hvilket gør at tårekanalen på venstre side har været irriteret. Vi har kørt ham med viskøse øjendråber og regelmæssig skylning af tårekanalerne, men i to måneder nu har det set rigtig fornuftigt ud. Hans nye familie skal dog lige have en dialog omkring Dino inden adoption, hvorfor han kun kan besøges tirsdage, onsdage og fredage inden kl. 16.
Ønsker man sin adopterede kanin neutraliseret, så koster han-kaniner 500 kr. og hun-kaniner 650 kr. og kan afhentes efter en lille uge, når efterbehandling er afsluttet.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



