Peter Belli
Flere gange fik en adresse i Rødovre besøg af denne lille dejlige frækkert, der hjemmevant hoppede rundt i haven, på trods af at ingen i umiddelbare nærhed manglede en kanin.
Han blev derfor indfanget og indleveret til Dyreværnet, hvor vi har fremlyst ham, dog uden at nogen har henvendt sig efter ham.
Vi har døbt ham Peter Belli, og han er SÅ klar til at finde sig en familie med gode, store sikrede forhold, så han ikke kommer på afveje igen. Det kunne jo være endt grueligt galt.
Peter Belli er en sød fyr, der også har en lidt forsigtig side, men det kan være fordi han har været på egen hånd længe. I de rette erfarne hænder, er vi sikre på, at han kommer til at bringe så meget lykke med sig.
Her hos os er han blevet både kastreret og mærket, og ved ansøgning om adoption kommer vi til at foretrække ansøgere, der kan fremvise de forhold, man kan tilbyde hende, da det er vigtigt, at kaninvelfærden er i top resten af hans liv.
Peter Belli er vaccineret og neutraliseret
5 vigtige ting du skal vide om kaniner:
1. Nej tak til bur! Kaniner løber, graver, hopper, gnaver og spurter - og det kræver rigtig meget plads. Kaniner kan nemt gøres renlige og de kan lære at bruge en toiletbakke.
2. Kaninens tænder vokser hele dens liv og derfor er det vigtigt med korrekt fodring, som hjælper med en naturlig nedslibning af tænderne (80% af kosten bør være groft hø).
3. Tidshorisont: Kaniner kan let blive op til 10-12 år.
4. Kaniner er sociale og vi anbefaler som minimum, at kaniner holdes i par.
5. Sygdom: Mister din kanin appetitten, bør den hurtigt tilses af en dyrlæge.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



