Viggo
Vores store bamse Viggo tror han er lille bitte, selvom han er et kæmpe pelset monstrum, der vælter rundt som den store, glade teenager han er, og det skal han have lov til. Det fungerede dog bare ikke med en lille baby i familien, som Viggo ofte overså, når han i kådhed gav den gas. Tidligere familie har derfor måtte erkende, at lille skrøbelig baby og giga-stor hunde-baby bare ikke var et godt match.
Viggo leder derfor efter den perfekte familie, hvor han må være en stor, voldsom og livsglad kærligheds-bulldozer, ligeså meget som han lyster, uden at små børn kommer "i vejen".
Viggo har aldrig været alene uden at være sammen med en hundeven, så tidligere familie ser meget gerne, at der er en skøn, glad og kærlig hund i forvejen i hans nye hjem. Viggo er blevet kastreret 13. april, og er rigtig god til at omgås både andre hunde og katte.
Denne lækre pels-maskine kræver plads. Han kræver god plads omkring sig. Han er ikke egnet som byhund, og han vil meget gerne på landet, eller i hvert fald uden for det fortravlede og hektiske byliv.
Grundlæggende er Viggo bare en helt igennem god, dejlig og total ukompliceret charmetrold, bortset fra når det kommer til trapper. Trapper er noget fanden har skabt i hans verden, og han VIL ikke have noget som helst med dem at gøre.
Hans nye familie skal dog være opmærksom på, at så store hunderacer er disponeret for slidgigt, og han skal derfor forebyggende holdes slank, stærk og muskuløs. Han er stadig i fuld vækst, og man skal virkelig prioritere kvalitetsfoder til ham, så man sikrer sig, at han får alt, hvad han har brug for.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



