Anouk
DER KAN IKKE LÆNGERE ANSØGES OM ADOPTION AF ANOUK
Anouk er en top lækker Siberian Husky, der dog desværre allerede skal skifte hjem, da han blev for stor en mundfuld.
For at komme i betragtning til Anouk kræver vi, at man personligt har haft Husky's før eller lignende polarhunde, så man ved, hvad racen kræver. Anouk er et skønt og smukt eksemplar, som man skal kunne tilbyde det helt rette liv og omgivelser for at han trives optimalt.
Hjælp os med at redde flere hunde som smukke Anouk
Anouk er en udpræget udehund, der er meget social, men som vælger at være udenfor ligeså snart han kan komme til det. Tidligere ejere havde en tilbygget løbegård, som han dog ikke brød sig om at være i, men han nød sin indhegnede have mere end noget andet.
Udover ovenstående, så er han en fyr, der kræver rigtig meget korrekt stimuli, både fysisk og mentalt, da han ellers selv finder på ting, der måske ikke altid er lige populære og han keder sig lynhurtigt. Til gengæld er han ekstremt lærevillig og ELSKER at træne og at blive forelagt opgaver. Det er derfor et must, at hans nye familie præsenterer ham for forskellige variationer af træningsmuligheder, for ellers stresser han helt op.
Anouk elsker alle, men for at helgardere, at der er fuld fokus på ham, så skal eventuelle børn i kommende hjem være hundevante og +15 år. Han har ikke mødt så mange andre hunde, men han har kun gode oplevelser med i bagagen. De hunde han har mødt, har han mødt med super god energi. Vær dog obs på, at han står lige på tærsklen til at blive kønsmoden, så det kan måske ændre sig med tiden.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



