Dixie
På den mest triste baggrund blev vidunderlige Dixie placeret i en hundepension, da hans ejer desværre skulle på Hospice. Der sad han i tre uger, mens pårørende prøvede at finde ud af, hvad der videre skulle ske med denne søde perle af en gravhund.
Det hele endte heldigvis med, at Dyreværnet blev kontaktet og fik styr på alt det juridiske, så Dixie kunne blive overdraget til os, hvor han nu leder efter en ny dejlig familie.
Og selvom det lyder barskt at have siddet på hundepension i tre uger, så tog ejerne af pensionen ham til sig i en grad, som var han deres egen, og de fik et tæt forhold til ham og har kunnet fortælle, at han muligvis er den nemmeste og sødeste hund, de nogensinde har haft mellem hænderne.
Vi formoder at Dixie har levet et meget stille liv qua en ældre tidligere ejer, men at han er SÅ frisk på at komme ud og opleve mere, end han måske lige umiddelbart har været vant til. Vi skal så vidt muligt sikre, at han ikke kommer til at opleve det samme igen, nemlig at overleve en ejer, så han søger en aktiv ny ejer, der vil give ham de BEDSTE år i hans liv.
Han er noget så elskelig, og selvom han er intakt, så er han noget så omgængelig og er endnu ikke blevet præsenteret for hunde, som han ikke synes er fantastiske!
Han er naturligvis en lille smule forsigtig lige til en start, men der er også sket ufatteligt mange forandringer på kort tid i hans liv, så det skal hans nye familie have en god forståelse for.
Han er ikke umiddelbart vant til at være alene, så han har brug for en familie uden alenetid, og der kunne snildt være en sød hund i forvejen, der ville elske at få Dixie som ven. (Hvis tæve, kræver vi har tæven er steriliseret)
Hos os har han fået foretaget en blodprøve uden anmærkninger samt fuld røntgen af både ryg, hofter og knæ. Disse er udover de "normale" anatomiske fund for racen. Dog har vi fået at vide, at han tidligere på året har vist symptomer på diskosprolaps, hvilket dog ikke kan ses på røntgen. Racen er dog disponeret for denne, og vi kan ikke udelukke, at det kan ses på en scanning og at det ikke sker igen.
Derfor ønsker vi udelukkende ansøgere fra søde mennesker, der har eller har haft gravhunde før, så man er bekendt med, hvad racen kan komme med af udfordringer.
Når Dixie er tryg og kender sine mennesker, så er han ultimativt noget af det sødeste og kærligste væsen, man kan forestille sig, og vi håber, at hans perfekte match hurtigt melder sig på banen, så han kan starte sit nye eventyr med en jul i kærlige, trygge og omsorgsfulde rammer, hvor han vil blive højt elsket, ligesom vi allerede gør.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



