17 rotter
For en måned siden mødte personalet på Dyreværnet ind til en hund, en kat og en stor flok rotter, der alle desværre havde mistet deres fælles ejer.
Hunden Cella og katten Ib har allerede fået nye hjem, men rotterne skulle igennem omfattende tests og prøver, for at sikre, at rotterne er sunde og raske.
Vi har nu 17 rotter til adoption, som ikke var håndtamme ved ankomst, men nu nysgerrige og langt mere opsøgende end for blot en måned siden. Der er også brugt mange dyrepasser-timer på at håndtere dem og få dem vænnet til berøring.
Deres herkomst, alder og forhistorie er ukendt, men de har ikke været holdt som kælerotter. Det står helt klart, og det drejer sig om 2 drenge og 15 piger.
Vi håber at vores flok af rotter her kan fange mange rotte-entusiasters interesse, og at de dermed alle sammen, hver især, får mulighed for at leve resten af deres dage i sus og dus i kyndige, erfarne hænder.
Hvis man er interesseret, så skal man møde personligt op i Dyreværnets åbningstid, hvor man kan få en snak med personalet om hvad køn man ønsker, og om man har rotter i forvejen. Vi adopterer ikke enkelt-rotter ud, med mindre man har rotter i forvejen, og ved, hvordan man sammenfører langsomt og korrekt.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Åbningstider
Islevdalvej 85, 2610 RødovreMandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
Gabølvej 6, 6000 Kolding
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
CVR-nr.: 33 31 73 28
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre
Du er vores dyrehelt



