Frank (udekilling)
Frank er søn efter mor Feline, der stammer fra en stor dyreværnssag med alt for mange katte samlet på et sted. Alle disse katte kom med rigtig mange sygdomme og helbredsmæssige udfordringer, som vil præge dem på en eller anden facon resten af deres liv.
Blandt andet har en del andre killinger fra denne sag haft meget svage knogler, som muligvis kan skyldes voldsom indavl, og vi kan ikke udelukke at Frank også har det, men han har indtil videre ikke vist tegn på dette, når han hopper, springer og leger.
Frank er det største putteøre, han er stadig den største i flokken, selvom han ikke har været så vild med "rigtig" mad. Han har helst hængt i mors mælkebar, men adgangen til dem har jo så nu sin naturlige afslutning.
Udover at være en kælepotte, så har han også udviklet evnen til at imitere en præriehund, så sådan står han tit og holder øje med rigets tilstand ud af vinduerne.
Frank kan IKKE lide andre katte end brormand Finn, og det er ret tydeligt og noget, vi og kommende ejere skal respektere.
Vi håber han genetisk viser sig stærkere end andre katte fra samme sag, men man som Frank stammer fra et sted, hvor så mange katte har levet sammen uden vacciner, så giver det sig selv, at det nemt ender med sygdomme, og han er ingen undtagelse. Det store kattehold har haft kronisk herpes og Calici-virus, hvorfor disse vira ligger latent i kroppen og kan give forkølelse i forbindelse med stress-påvirkning resten af livet, f.eks. i forbindelse med skift af hjem eller andre forandringer.
Neutraliseret udekilling
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



