Buster
Vigtigt: For at komme i betragtning til Buster, skal man sende en fyldestgørende og detaljeret mail til [email protected], hvor man beretter om, hvem man er, hvad man kan tilbyde, samt inkluderer billeder af hele familien, hjemmet, de umiddelbare nære omgivelser plus kontaktinformationer inklusiv adresse og telefonnumre. Billeder og ansøgning SKAL være i én og samme mail. Vi gennemgår derefter alle skriftlige henvendelser, der opfylder ovenstående, og vender tilbage til alle.
Buster er SÅ glad for andre hunde, at det faktisk blev et problem i tidligere hjem, som Buster delte med netop en anden hund. Buster kunne simpelthen ikke lade den anden hund være, hvilket stressede alle parter, så løsningen i fremtiden er, at Buster skal være alene-hund i sit kommende hjem, men meget gerne tilbydes et social liv udenfor hjemmet med en masse gode hundevenner.
Han er en flot fyr, som hans nye ejer skal kunne tilbyde ham et forrygende og fabelagtigt liv i hus med nem adgang til åbne vidder og lækker natur, da Buster på ingen måde er byhund og ville trives med bylivet lige uden for vinduerne.
Buster elsker børn, Han bliver dog nemt kørt helt op over den energi, børn bringer til fadet, stresser op, og har svært ved at geare ned igen, og så bliver Buster altså lige pludselig meget stor og voldsom for de fleste. Buster ville dog godt kunne fungere i et hjem med store hundevante børn, der forstår, at der ikke skal foregå vild leg i hjemmet. I hjemmet skal Buster kunne finde ro.
Det er VIRKELIG vigtigt, at hans nye ejer forstår, at Buster har brug for et hjem, hvor er der RO, RO og atter RO, og at alle de sjove oplevelser, aktiviteter og mental træning foregår ude og væk fra hjemmet.
Der skal også være rigtig god tid til ham i hans nye hjem. Han er ikke vant til at være alene hjemme, og egner sig derfor ikke i en familie, der arbejder fuldtids. Har man sko og andre løsdele kært, så bør man fjerne dem i optrænings-fasen, for det ville han ganske givet finde alt for fristende.
For hvis man spørger Buster, hvad han gerne vil have at spise, så ville han sige ALT! Det er ihvertfald sådan han anskuer stort set ALT, hvad han møder på sin vej. Kan det komme i munden, så kan det nok også spises, så det skal man som ejer lige være godt opmærksom på, for det er ikke nødvendigvis alt, han får stoppet i munden, der er godt og ufarligt for ham.
Han har brug for en aktiv og træningsminded ny ejer. Buster er, som man nok har fået en fornemmelse af, mad motiveret og er der mad/godbidder i sigte, så tror vi faktisk, at han ville kunne lære ALT lige fra dæk til at danse på tungen, i sin iver efter at vinde en mad-præmie.
ALT i alt en virkelig dejlig fyr, hvis man er til de helt store krabater, men også en fyr, der kræver en del. Han er blot en stor hvalp stadig, og der er stadigvæk rigtig meget for ham at lære. Men han bliver en drøm at træne med. Det er vi ikke i tvivl om.Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Åbningstider
Islevdalvej 85, 2610 RødovreMandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
Gabølvej 6, 6000 Kolding
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
CVR-nr.: 33 31 73 28
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre
Du er vores dyrehelt



