Futte
En skilsmisse og flere arbejdstimer og dermed mindre tid til Futte, end han havde været vant til gjorde, at der af hensyn til Futte og hans behov skal findes en ny familie til ham.
Han er så glad for andre hunde, at det er tidligere ejers ønske, at vi skal finde en familie til Futte, der udover at have rigtig meget tid i hverdagen, så alene-tiden er absolut minimal, også har en hundeven til Futte allerede. og det vil være det, vi går efter. En dejlig familie, der allerede har en hund i forvejen!
Der må også meget gerne være børn, da Futte er glad for alle mennesker i alle størrelser. Det vigtigste er dog, at der er MASSER af tid til Futte, også selvom der er børn i hjemmet.
Han kommer fra hus og have, og da han er lydfølsom og reagerer på lyde med gøeri, så er han ikke en velegnet hund til familier, der bor i lejlighed.
Denne lille elskelige hårbolle er meget social og tryghedssøgende og har brug for mere aktivering, mental stimuli og træning i fremtiden, end der har været tid til på det seneste i tidligere familie. Der følger også en del pelspleje med jævnligt for at undgå filterknuder og så skal han klippes omkring øjnene, da hans øjne er sarte og generes voldsomt, når pandehåret bliver for langt.
Charmetrolden glæder sig til besøg af familier, der har en hund derhjemme i forvejen, og kan tilbyde ham ingen eller kun meget lidt alenetid. Ps. Man må ikke medbringe egen hund ved 1. besøg. Først hvis man bliver godkendt til Futte, så vil vi lave en kontrolleret møde mellem de to hunde, sidst i adoptionsprocessen.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



