Puma (udekat)
Puma er den smukkeste gråstribede hunkat, der er indleveret til Dyreværnet, da hun desværre ikke trives som indekat. Hun er simpelthen for nysgerrig og har for travlt til at undersøge hele verden, til kun at være indenfor. Derfor skal vi have fundet en familie, der kan tilbyde hende udelivet. Når Puma er tryg, er hun en rigtig kælemis og nyder at blive børstet og kælet i fred og ro. Hun tilbringer helst aftenen i sofaen mellem benene på ejer.
Hun er vant til at komme ud at gå tur i sele - og hun har nydt det så meget - at hun gerne vil blive ved og ved. Hun har vist stor interesse for andre katte og også de hunde de møder på turen.
Når hun bliver træt, ligger hun gerne i fodenden af sengen, og når det er koldt og vådt udenfor, ligger hun meget gerne under dynen. Ejer har lært hende flere tricks for at stimulere hende i hjemmet, hun kan derfor både sit, kys og high five. Hun er meget lærenem.
Puma kan godt være lidt vild under leg, og bruge både sine kløer og tænder - derfor er hun ikke et godt match til en familie med små børn.
Neutraliseret udekat
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



