Formand Miav (indekilling)
Formand Miav er søn efter mor Flora, der stammer fra en stor dyreværnssag med alt for mange katte samlet på et sted. Alle disse katte kom med rigtig mange sygdomme og helbredsmæssige udfordringer, som vil præge dem på en eller anden facon resten af deres liv.
Blandt andet har en del andre killinger fra denne sag haft meget svage knogler, som muligvis kan skyldes voldsom indavl, og vi kan ikke udelukke at Folmer også har det, men han har indtil videre ikke vist tegn på dette, når han hopper, springer og leger.
Plejemor fortæller om Formand Miav:
Der er ikke så meget andet at sige om denne lille hjerteknuser, at han er en vaskeægte kælepotte!
Han elsker at få ens fulde opmærksomhed og at blive nusset, så hans drømmefamilie er en familie, der er meget hjemme, så han kan få dækket sit behov for at være i absolut centrum.
Formand Miav har brug for en masse opmærksomhed, kærlighed og nærhed og vil egne sig rigtig godt til en familie hvor han både kan blive leget og nusset en masse med, og hvor han ikke skal være meget alene. Og husk at tænke 15-18 år frem i tiden, inden man forelsker sig i en killing.
Vi håber han genetisk viser sig stærkere end andre katte fra samme sag, men når man som Formand Miav stammer fra et sted, hvor så mange katte har levet sammen uden vacciner, så giver det sig selv, at det nemt ender med sygdomme, og han er ingen undtagelse.
Det store kattehold har haft kronisk herpes og Calici-virus, hvorfor disse vira ligger latent i kroppen og kan give forkølelse i forbindelse med stress-påvirkning resten af livet, f.eks. i forbindelse med skift af hjem eller andre forandringer, og der må derfor ikke være andre katte i hjemmet.
Neutraliseret indekilling
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



