Trump
Trump er en hårløs rotte-fyr, der blev fundet efterladt i et lille bur i Hvidovre. Heldigvis blev han tilsyneladende fundet hurtigt, for i dette kolde november-vejr, havde sådan en nøgen fyr ikke klaret sig særligt længe uden videre beskyttelse.
Nu er han i trygge hænder her hos os, og er en sød og venlig filur. Han er okay at håndtere, men han er ikke umiddelbart den mest kælelystne rotte i verden. Måske er det længe siden, han er blevet håndteret og kælet med sådan på daglig basis. Uanset hvad hans forhistorie er, så håber han at finde en erfaren familie, der lige nøjagtig ved, hvad han har brug for, og som har lysten til at give ham den bedste tid i hans liv.
Vi ved ikke, hvor gammel han er, men uanset alder, så har han fortjent det bedste af det bedste. Han glæder sig til at få besøg i Dyreværnets åbningstid.Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



