Nutella (indekilling)
Nutella er en sød killing, der stammer fra en stor dyreværnssag, hvorfra vi hentede i omegnen af tyve katte, for at aflaste tidligere ejer lidt.
Samtlige katte har været igennem et langt behandlingsforløb, da de alle er virusramte. Virus i sig selv kan ikke behandles, men kommer der en sekundær bakterieinfektion, kan behandling ske. Lige nu er alle kattene stabile og raske. Virussen indebærer dog, at katten ved situationer med stress, flytning, større uvante selskaber osv. kan få udbrud i form af nysen og øjenbetændelse, hvorfor kattene ikke skal ud til hjem med andre katte. Derimod er alle kattene så velsocialiserede indbyrdes og glade for hinanden, at de skal ud sammen i par.
Derfor skal Nutella have sin veninde, Malibu, med sig videre ud i ny familie. Nutella er, lidt som alle de andre killinger fra samme sag, lidt forsigtig over alt nyt, så der skal være god tid til at lade de yndige par falde til i nyt hjem. De er ikke oplagte killinger for en familie med børn, med mindre de er store/voksne.
Neutraliseret indekilling
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



