Lasse
En ulykkelig kombination af allergi og for lidt tid, er årsagerne til, at vi nu er trådt til og skal have fundet Lasses forever hjem hos en kærlig og hundeerfaren familie, som har oceaner af tid og kæmpe portioner af kærlighed til netop ham.
Lasse kan godt være en smule reserveret og forsigtig, når han møder nye og fremmede mennesker. Så en familie, der har mod og tid til at hjælpe med at socialisere ham med mennekser, er klart en fordel. Til gengæld elsker Lasse andre hunde og han har en fest, når han møder dem. Han har ikke været vant til katte, men den han mødte, da han blot var en hvalp, blev han lidt bange for.
Tidligere har Lasse boet i en familie med et 10-årigt barn, hvilket gik fint. Han har tidligere kunne være alene hjemme i op til seks timer.
Alt i alt er Lasse en rigtig dejlig og kærlig dreng, som vi glæder os til at finde et forever-hjem til.
Er det hos dig? Kontakt Gitte i Kolding for at høre nærmere.
Dette dyr er hos Søndergård Hunde- og Kattepension ved Kolding (Gabølvej 6, 6000 Kolding). Kontakt internatsleder Gitte i telefontiden (alle hverdage fra 9.30-12.00) på 8877 2799.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



