Idaho (indekat)
Fra en stor dyreværnssag tilbage i april, hvor vi fik overdraget ikke mindre end 25 Maine Coon katte, er vi nu super glade for at kunne præsentere den sidste pige, Idaho, der endelig er færdig med moder-rollen, og klar til at finde sin helt egen familie.
Plejemor fortæller om Idaho:
Idaho er en super kærlig kat. Hun er ikke én der hele tiden gnubber sig op ad én, som katte typisk gør. Men hun er super kælen og skal nok fortælle når hun synes det er på tide med lidt ekstra opmærksomhed.
Idaho er overhoved ikke opdraget. Hun går præcis hvor hun vil og lægger sig hvor hun vil, men har ikke noget imod at man beder hende om at finde et andet sted at ligge. Hun vil også tit ligge og sove i sengen ved siden af os. Hun er tæt på at være verdens sødeste kat. Vi ville ikke være nervøse for at lade hende være sammen med børn.
Man kan næsten gøre alt ved hende. Derudover snakker hun utrolig meget og er rigtig god til at fortælle hvad hun vil.
Med Idaho følger en del pelspleje, og man skal være obs på, at hun med stor sandsynlighed har nedsat hørelse, hvorfor hun skal være indekat.
Vi havde mistanke om at Idaho havde en tandsygdom, men det viste sig heldigvis blot at være en kraftig tandkødsbetændelse og godt med tandsten, da dyrlægerne fik kigget meget nærmere på hende. Derfor har Idaho fået lov til at beholde alle sine tænder, da de som sådan er fine, nu de har fået en rensning. Det irriterede tandkød kan sagtens være stress-betonet, og derfor så tilbyder Dyreværnet en kontrol uden beregning tre måneder efter adoption af hende.
Neutraliseret indekat
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



