Molly
Smukke Molly skal ud og bo hos en raceerfaren familie, som ikke har andre hunde i forvejen. Er der børn i familien, skal de være selvkørende og hundevante.
Hun har nemlig allerede været to forskellige steder, hvor første familie fik barn, og dermed ikke overskud til Molly, og anden familie havde to mopser, som Molly ikke kunne forene sig med.
Vi har nu fået opgaven at finde Mollys absolut sidste hjem, så hun ikke skal omplaceres flere gange. Derfor kræver vi, at man har haft boxer før, så man kender til racens høje energiniveau, og så skal det lige siges, at hun er god i sit møde med andre hunde, men hun skal ikke bo sammen med anden hund.
Grundet hendes lalleglade, halvvilde og helt klassiske boxer-personlighed, så er hun ikke egnet i en familie med små børn, men hun er MEGET glad for børn af den store slags, så der må hjertens gerne komme børn på besøg. Er der børn på daglig basis, så skal de være + 10 år og hundevante, så de ikke bliver bange for hende.
Hun er følsom overfor, hvilken tone man bruger over for hende, og man skal derfor træne og opdrage via bløde træningsmetoder. Hun har i tidligere hjem kunne være alene hjemme og så har hun egentlig sovet i en kurv ved siden af tidligere ejers seng, meeeen hun har ofte lavet snigeren op i sengen for at ligge tæt.
Alt i alt en vanvittig lækker boxer-pige, hvis man kender racen og lige nøjagtig ved, hvad racen bringer til fadet af energi og krav om korrekt stimuli.
Dette dyr er hos Søndergård Hunde- og Kattepension ved Kolding (Gabølvej 6, 6000 Kolding). Kontakt internatsleder Gitte i telefontiden (alle hverdage fra 9.30-12.00) på 8877 2799.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



