Bella
Bella er en smuk, dejlig og hyper-energisk pige, som tidligere ejer desværre ikke længere kan tilbyde det liv, en hund med Bella's psyke og høje aktivitetsniveau har brug for. Udover dette så har hun det meget svært ved at være alene hjemme, og har tendens til at ødelægge ting, når hun er uden opsyn og føler sig forladt.
Bella er en let nervøs anlagt hund, der nemt stresser helt op og bliver nærmest manisk, når der er bolde i billedet. Fra tidligere hjem har hun været vant til at få en tennisbold, hvis man skulle fange hendes opmærksomhed, men det bør hendes nye hunde-erfarne familie afholde sig fra.
Fremadrettet skal man træne Bella i lydighed og sanseoplevelser, og helt afholde hende fra leg med bold, idet det som sagt bliver en besættelse for hende, der fjerner hendes fokus og muligheden for indlæring og at stresse ned.
Vores smukke prinsesse har allerede været i to hjem, før hun er landet hos os. Første hjem solgte hende videre, da hun er skudræd, så hun er ikke egnet til jagt. Hun leder efter et liv i hus med masser af udenomsplads udenfor det pulserende by-miljø, da hun som sagt er lydfølsom, hos en familie, der er stille og rolige hjemme, men meget aktive ude.
Hun er nervøs overfor andre hunde, men vil rigtig gerne lege, når hun tør. Så hvis hendes kommende familie har en rolig, velafbalanceret, men stadig legeglad hund i forvejen, der kan støtte Bella, ville det absolut kun være et plus.
Hun egner sig ikke i en børnefamilie. Det stresser hende, men en moden og aktiv familie uden børn eller alternativt store/voksne børn (+14 år), hvor der i starten altid er nogen hjemme, vil være helt optimalt. Hun kan nemlig ikke tåle at blive forladt, som det er lige nu, men det skal trænes op henover en længerevarende periode.
Efter dyrlægetjekket er der ikke en finger at sætte på hende, udover at hun har lidt hudafskrabninger på albuerne, der stammer fra tidligere sele plus at hendes hjørnetænder er afslidte grundet for meget leg med tennisbolde.
I den rette rolige, men aktive og træningsmindede familie, får man en superkærlig og energisk hund i Bella. Der er absolut intet ondt skabt i hende, dog har hun som sagt en let nervøst anlagt psyke, der skal tages lidt hensyn til.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



