Hardy
Hardy er en skøn og kærlig dreng, der desværre havnede i en skilsmisse og derfor leder efter en ny familie at charmere. Han elsker mennesker og ville også sagtens kunne finde sig til rette i en børnefamilie med børn +7 år.
Hans nye omgivelser skal være i hus uden trapper, da han har begyndende slidgigt i hofterne, hvorfor det også er essentielt, at han fortsætter på sin ledstøttende diæt og holdes slank og muskuløs. Hos Dyreværnet har vi opstartet ham på en gigtbehandling, der består af fire injektioner med en uges mellemrum. Dette foretages på Dyreværnets regning, og ny ejer står får nye behandlinger i fremtiden, hvis den skal gentages. Det er dog vigtigt at påpege, at Hardy på ingen måder viser tegn på ømhed eller smerte, trods røntgenbilleder, der viser ovenstående.
Hardy har været så heldig at have været hos en familie, der har dyrket træningen på hans præmisser og efter, hvad han kunne lide. Derfor har han været vant til både lydigheds-, spor- og Rally-træning, og han har ELSKET det. Hans nye familie skal derfor også være træningsmindede, for Hardy elsker opgaver og denne form for mental stimuli, og trives ganske enkelt ikke, hvis han ikke får lov til at bruge sit kønne hoved på denne måde. Han skal naturligvis trænes og aktiveres i henhold til hans hofter. det er vigtigt, at han bibeholder sine gode lårmuskler.
I sit møde med andre hunde, er Hardy en rigtig god dreng, faktisk lidt en tøsedreng, hvor han hurtigt underkaster sig, hvis det hele bliver for overvældende. Han er meget glad for mindre hunde, og når han er begejstret, så er der meget lyd på Hardy. Han bruger sin stemme rigtig meget, så det skal man også være indforstået med. Han har meget på hjerte og meget at fortælle.
Han synes er katte er meget interessante, men hvad han rent faktisk ville gøre, hvis han kom helt tæt på en, vides ikke.
Han har været vant til at putte med i både sofa og seng og er ekstremt social. Han håber på at fange drømmefamiliens opmærksomhed, som er klar på at tage ham med alt, hvad han nu engang kommer med af gigt, lyd og umådeligt meget charme.
Hardy er kastreret.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Åbningstider
Islevdalvej 85, 2610 RødovreMandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
Gabølvej 6, 6000 Kolding
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
CVR-nr.: 33 31 73 28
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre
Du er vores dyrehelt



