Appa
DER KAN IKKE LÆNGERE ANSØGES PÅ APPA
En fantastisk hundeelsker har doneret halvdelen af Appa's adoptionspris, og prisen er derfor reduceret.
Appa er en vidunderlig, ældre pige, der desværre ikke kunne forene sig med børn i tidligere hjem. Hun stresser op, reagerer udad og kan slet ikke forene sig med den energi, der følger med børn, og vi leder derfor efter en absolut børnefri familie til hende.
Bortset fra børn, så er Appa en fantastisk stor personlighed i en lille krop med et bedårende underbid. Hun har i tidligere hjem kunnet være alene hjemme en almindelig arbejdsdag og er renlig, bortset fra nytårsaften og hvis det tordner kraftigt. Lydfølsomheden kommer også til udtryk verbalt, i det hun indtil nu har boet i lejlighed.
Hun leder derfor efter en familie, der kan tilbyde hende et liv i hus og have i rolige omgivelser, så man holder udefrakommende lyde på et minimum og minimerer hendes stress.
Lyst til at blive en del af vores dyrefamilie? Læs mere HER
I sit møde med andre hunde, er Appa lidt selektiv, og hun bryder sig ikke om sorte hunde, hvilket er et almindeligt kendt "fænomen" blandt mange hunde. Katte anser hun som et jagtobjekt i kraft af at Jack Russell'en i hende.
Appa er en ældre dame og hun bør derfor fodres med et kvalitets-ledstøttende foder med dertilhørende kosttilskud. Hendes blodprøver er helt uden anmærkninger, så hun er en pige, der grundlæggende er i rigtig god stand i henhold til hendes alder.
Appa drømmer helt klart om at lande hos en enlig eller et par, hvor Appa er det absolutte omdrejningspunkt og hvor alle hendes behov imødekommes på daglig basis resten af hendes dage.
Dette dyr befinder sig hos Søndergård Hunde- og Kattepension ved Kolding (Gabølvej 6, 6000 Kolding) og kan besøges hver onsdag fra kl. 12.30 - 17.00 og den 1. søndag i måneden fra kl. 12.30 - 16.30 eller efter aftale med internatsleder Gitte. For mere info - ring på tlf. 28 91 95 97 på hverdage mellem kl. 09.30 - 12.00.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



