Piv (indekat)
Freja og Piv er det smukkeste søskendepar af racen norsk skovkat, der leder efter en familie, der har erfaring med langhårskatte, da de kræver en del pelspleje.
De har været HØJT elsket og har været rigtig godt vant i tidligere familie, men desværre har en skilsmisse gjort, at det er nødvendigt for det smukke par at finde sig en ny familie.
Historien om de to bliver ikke mindre hjertevarm af, at Freja er blind. Hun fik som killing fjernet begge øjne grundet en øjensygdom, og siden har hun været helt og aldeles afhængig af Piv, og han passer rigtig godt på hende. De to er uadskillelige, og Freja er hele tiden i nærheden af sin bror.
Det giver sig selv at de to er lejlighedskatte og ikke skal have muligheden for at komme udenfor, grundet Freja’s handicap. De trives heldigvis fortrinligt som indekatte, så det skal og må der ikke laves om på.
Piv er, udover en ekstremt flot fyr, en meget blid dreng, meget legesyg og har en forkærlighed for at spise gavebånd og plastikposer, hvis det ligger fremme, så det skal man lige være opmærksom på. Han er meget renlig og noget af et sludrechatol, der ofte har virkelig meget at fortælle, og det skal man naturligvis synes er hyggeligt.
De bryder sig ikke om hunde og andre katte, hvilket betyder at de skal være de eneste dyr i deres kommende familie. Til gengæld er de vant til børn, og ville sagtens kunne komme ud til en børnefamilie, så længe der er forståelse for Freja og hendes behov.
Neutraliseret indekat
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor.Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Åbningstider
Islevdalvej 85, 2610 RødovreMandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
Gabølvej 6, 6000 Kolding
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
CVR-nr.: 33 31 73 28
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre
Du er vores dyrehelt



