Pjuske
PJUSKE BEFINDER SIG HOS SØNDERGÅRD HUNDE-OG KATTEPENSION VED KOLDING I JYLLAND OG KAN BESØGES EFTER AFTALE PÅ TLF. 44946695 LOKAL 2, VÆLG AFD. KOLDING, HVERDAGE MELLEM 09:30 - 12:00.
Pjuske blev for godt en måneds tid siden indleveret som hittehund i Fredericia i en sørgelig tilstand. Hun var bestemt ikke på toppen, men et par dages kærlig pleje og dyrlægebehandling gjorde underværker, og hun er nu helt på toppen igen.
Pjuske er en usædvanlig dejlig pige, total imødekommende, lærenem og kan rigtig mange ting. Vi har gravet lidt i hendes historik, og kan se, at hun har været lidt en kastebold mellem to ejere, og hvordan det så er endt, som det er endt, må stå hen i det uvisse.
Det vigtigste i denne sag må være at vi nu finder en fantastisk familie til hende, som vil elske hende resten af hendes liv. En familie, der skal være klar på at kunne håndtere de ukendte faktorer, der måtte følge med i pakken, da vores oplysninger om hende er sparsomme.Hun er god med de fleste andre hunde, men om katte er et hit, har vi desværre ingen viden om. Hun skulle efter sigende have været vant til at være alene hjemme uden problemer, men der skal naturligvis foregå en langsom indkøring ved skift til nyt hjem, inden man kan forvente, at hun kan lades alene første gang.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



