Potehjælp
Frynseklinikken
Adopter
Dyreværnets ABC
Indlever
Stophvalpefabrikker
Info om Dyreværnet
Hittedyr
Hundepension
Anmeld dyreværnssag
Bliv medlem
UnderskrivBorgerforslaget
Borgerforslag
Adopter
Adopter
Indlever
Indlevering
Stophvalpefabrikker
Online serie
5. maj 2021

Dyreværnet ruster sig til travl genåbning

Hjælp til de mange nye hvalpeejere

Tirsdag den 4. maj vågnede danskerne op til nyheden om en yderligere genåbning af samfundet. Selvom det var en glædelig besked for mange, har man hos Dyreværnet længe frygtet, hvilke konsekvenser det får for de tusindvis af hvalpe, som danskerne har anskaffet sig under Covid-19 nedlukningen. Derfor har foreningen forberedt yderligere tiltag, som skal hjælpe de nye hundeejere og deres firbenede familiemedlemmer.

Alene hjemme - måske for første gang

Hos Dyreværnet, som er én af Danmarks ældste dyreværnsforeninger, har man forberedt sig på genåbningen ved at iværksætte tiltag, der kan hjælpe de nye hundeejere, som nu skal tilbage på arbejde og efterlade deres lille snude alene hjemme – måske for første gang.

»Der er ingen tvivl om, at der vil være mange hvalpeejere, som får behov for hjælp, når hverdagen nu vender tilbage,« siger Dyreværnets direktør, Rikke Christensen-Lee. »Vi ved af erfaring, at blot efter en ferie, hvor man har været hjemme i to-tre uger, kan der opstå alene hjemme problemer med ens firbenede bedste ven. Nu frygter vi, hvad der vil ske med de mange hvalpe og unghunde, hvis hverdag pludselig ændres fra at være sammen med deres ejer til at være alene hjemme i mange timer.«

Dyreværnets direktør Rikke

Alene-hjemme træning

Få gode råd og vejledning på Dyreværnets ABC, der både kan hjælpe hvalp og ejer med god træningsrådgivning, når snuden pludselig skal til at lære at være alene hjemme eller er blevet ”teenager” med alt, hvad det indebærer.

Oplever man problemer med, at ens hund eller hvalp ikke kan være alene hjemme, bør man straks opsøge en professionel adfærdsrådgiver for at forebygge forværring af angsten. Det kræver tålmodighed og tid at lære en hvalp at være alene, for indlæringen skal ske gradvis.

Dyreværnet åbner hundebørnehave

Et andet af initiativ, som Dyreværnet tilbyder, er hundebørnehave på internaterne i Rødovre og i Kolding:

»Er tiden knap, og er der ikke trænet op til at være alene hjemme, så kan vi hos Dyreværnet tilbyde hundebørnehave i Dyreværnets hundepension, hvor familiens trofaste ven kan blive passet i dagtimerne,« siger Maria Rønde Jakobsen, internatsleder og adfærdsrådgiver.

Bekymret dyreværnsdirektør 

En af de største bekymringer, Dyreværnets direktør, Rikke Christensen-Lee har, er, at mange indser, at de ikke kan beholde deres hund, når hverdagen igen er en realitet.

»Vi forsøger med både opstart af vores hundebørnehave samt vores læringsunivers at hjælpe de mange hundeejere til at få en god hverdag med deres hvalp eller unghund, når de igen skal tilbage på arbejde. Men vores bekymring er, at lykkes det ikke, kommer rigtig mange hunde i klemme. Så har man en hund, som er ulykkelig alene, er det vigtigt for ejer at erkende, at hunden er bedre tjent med at finde et nyt hjem. Har man besluttet at finde et nyt hjem til sin hund, er det væsentligt at pointere, at man skal gøre sit forarbejde ekstremt grundigt, inden man omplacerer sin hund. Hvert et skift er svært for hunden og vælger man forkert, kan det give langvarige problemer for hunden,« pointerer Rikke.

Hvis opgaven bliver for tung 

For at yde professionel hjælp med omplacering, valgte begge Dyreværnets internater i en begrænset periode at tilbyde gratis indlevering af hvalpe og unghunde.

»Vi forudser en sommer, hvor mange indser, at de ikke kan have deres hund længere. Når det bliver muligt at rejse på ferie i udlandet og hele familien igen får travlt, er der måske ikke så meget tid til Fido, som der var under nedlukningen. Derfor har vi valgt at tilbyde, at man kan indlevere sin hvalp eller unghund til os. Fordelen ved den løsning er, at vi som dyreværnsforening har en mangeårig erfaring med omplaceringer til de helt rette nye ejere. Vi sætter en ære i at finde det rette match -og er bestemt ikke blege for at afvise alle andre, end de helt rigtige. Vores vigtigste formål er nemlig at sikre, at alle de dyr, vi formidler kommer ud til deres sidste hjem,« smiler Rikke Christensen-Lee

Læs mere om proceduren vedr. indlevering af hunde her

  Du er vores dyrehelt  

hjælp
Dyrene
Anmeld dyreværnssag
Dyreværnets seneste nyheder
Er du vores nye praktikant?

Telefontid

44 94 66 95


Ring til os på alle hverdage mellem 9.30 - 12.00

Eller send os en mail:


[email protected]

Åbningstider

Mandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00

Dyreværnet
Islevdalvej 85
2610 Rødovre

Betalings typer