Har vi ringet til dig?
Vi ringer til mulige bidragsydere for at fortælle om vores arbejde og høre, om du vil støtte op om arbejdet med at redde kæledyr i Danmark.
Dyreværnet samarbejder med telemarketingvirksomheden All Ears Telemarketing, som er en socialøkonomisk virksomhed for personer med synshandicap. Nummeret, som All Ears ringer fra, er:
- +4545429000
Dyreværnets er afhængig af bidrag fra private og virksomheder – kun 2 % af vores midler kommer fra offentlige puljer – og vi tilstræber at indsamle bidrag så omkostningseffektivt som muligt, for at så mange penge som muligt kan gå til pleje og behandling af kæledyr, til internaterne, de mobile dyreklinikker og vores dyreambulancer, der kører på dyreværnssager.
Vi beder kun om nødvendige oplysninger
Som privatperson kan man oprette en PBS-aftale direkte over telefonen. For at oprette en Betalingsserviceaftale er det nødvendigt at oplyse registrerings- og kontonummer samt CPR-nummer. CPR-nummeret bruges desuden til at indberette til SKAT for at opnå skattefradrag for din støtte.
Det er normal praksis at bede om kontooplysninger og CPR-nummer i telefonen for at tilmelde en bidragsyder til Betalingsservice – en praksis som mange humanitære organisationer benytter. Det er ikke muligt for nogen uretmæssigt at hæve på din konto via registrerings- og kontonummeret.
Hvis man ikke ønsker at videregive sine oplysninger over telefonen, er det til hver en tid muligt at blive bidragsyder via dette link. Det er naturligvis helt frivilligt, om man ønsker at støtte Dyreværnet og vi er taknemlig for hvert et bidrag!
Har du yderligere spørgsmål om vores telemarketingkampagne, er du velkommen til at kontakte os via medlem@dyrevaernet.dk.


