Billede af to liggende kattekillinger. Brunstribet til venstre og grå til højre.

Dyrevelfærd & politik

Dyreværnets formål er at fremme dyrevelfærd i Danmark samt vinde og udbrede forståelse for dyrebeskyttelsens hovedopgaver, herunder at stoppe dyrplageri og aflivning af sunde og raske dyr.

Dyreværnets formål

Dyreværnets formål er almenvelgørende på dyrevelfærdsområdet, men vores fokus er på kæledyr – hunde, katte, kaniner og andre smådyr – og vi samarbejder med politiet, Krybdyrinternatet og Kattens Værn.

Vi arbejder for dyrenes vel i Danmark og skal medvirke til at vinde og udbrede forståelse for dyrebeskyttelsens hovedopgaver, herunder at modvirke al dyrplageri og hindre utilsigtet aflivning.

Vi redder alle de dyr, der etisk forsvarligt kan reddes. Dvs.at vi afliver ikke sunde og raske dyr, der kan omplaceres til nye, kærlige hjem.

Dyreværnet er en politisk, men ikke en en aktivistisk forening. Vi kæmper for dyrene ved at holde os tæt på de parlamentariske processer; vi sidder ofte med ved bordet og søger at påvirke såvel politikere som embedsværk, ligesom vi selvfølgelig går efter mest mulig taletid i medierne i Danmark.

Henrik Knaack, adm. direktør for Dyreværnet

Hvis man bliver dømt for mishandling af dyr, skal man ikke have ret til at holde dyr. Loven skal strammes op, så mishandling resulterer i en frakendelse af retten til at holde dyr allerede første gang, man overtræder loven.

principielle mærkesager

Al dyrplageri skal stoppes og straffes hårdt

Holdning: Dyrplageri må ikke finde sted. Dyr er sansende og levende væsener, og de skal mødes med respekt og omsorg fuldstændig ligesom mennesker. Straffen for overtrædelse af Dyrevelfærdsloven skal afspejle overtrædelsens grovhed og sende et klart signal til såvel ejer som øvrige samfund om nultolerance.

Dyrevelfærdsloven §2: ”Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.”

Initiativer: Dyreværnet er en central og aktiv del af arbejdsgruppen bag Danmarks første dyrevelfærdsaftale, Sammen om Dyrene, som blev vedtaget i 2024. Arbejdet vil i første omgang foregå frem til og med 2027. Dyreværnet klør på og vil naturligvis kæmpe for yderligere skærpning af strafferammen for mishandling af dyr, herunder at en dom for dyremishandling altid skal føre til en (midlertidig) frakendelse af retten til at holde dyr.

Resultater: I februar 2025 annoncerede Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at strengere straffe for dyremishandling var på vej. Dette er et direkte resultat af arbejdet under dyrevelfærdsaftalen.

Alle kæledyr bør mærkes og registreres

Holdning: Dyreværnet arbejder for mærkning og registrering af alle kæledyr i Danmark og EU. Uden mærkning og registrering er det ikke muligt at spore og følge dyrene på deres vej, ligesom man heller ikke kan koble dyr med opdrættere og ejere eller tjekke deres sundhedsjournal.

Krav om mærkning og registrering vil gøre det sværere for bagmænd, der tilsætter sætter dyrevelfærd til fordel for profit, ligesom det stiller køberne meget bedre, idet en uregistreret hund eller kat vil være en klar indikation på, at omstændighederne ikke er, som de skal være.

Endelig vil det stille de fundne dyr (og deres ejere) væsentlig bedre, idet mærkning og registrering vil sikre genforening, hvis dyret er blevet væk fra dets ejer. Dette vil også gælde for turister.

Umærkede/uregistrede dyr bør med det samme overgå til Politiet, som så kan overdrage dyret til et dyreinternat og omplacering hos en ny, kærlig familie. I dag skal et umærket/uregistreret dyr (undtagen katte) fremlyses i 30 dage, inden ejerskabet kan overgå til Politiet.

Initiativer: Krav om mærkning og registrering af alle kæledyr er ikke en del af Dyrevelfærdsaftalen, men det mener Dyreværnet, at det bør være. I vores dialoger med politikere – og i særdeleshed i regi af Dyrevelfærdsaftalen arbejder Dyreværnet for, at dette initiativ skal tilføjes og gøres til lov.

Herudover udnytter vi enhver lejlighed til at gøre opmærksom på, at det er uansvarligt ikke at mærke og registrere sit kæledyr.

Resultater: I juni 2025 stemte EU-Parlamentet for et forslag om strengere regler for mærkning og registrering af hunde og katte i Europa: MEPs propose stricter rules on dog and cat welfare and traceability | News | European Parliament. Vi arbejder sammen med både EU- og danske politikere for, at forslaget gennemføres og bliver til lov.

Sundhed skal prioriteres over udseende

Holdning: Dyreværnet arbejder for, at sundhed skal være det bærende parameter for al avl for alle dyr. Ingen dyr skal lide under menneskers præferencer for særlige udseendemæssige karakteristika, som vi ser det med visse kortsnudede og kortbenede racer, der typisk er plaget af alt fra åndedræts- og hjerteproblemer til ryg-/rygmarvs- og hofteproblemer.

Initiativer: Dyreværnet har aktivt medvirket til udarbejdelsen af og støtter de nye regler for hundeavl (indført 1. juli 2025) og arbejder nu videre for, at lignende lovgivning skal gælde for alle kæledyr.

Resultater: De nye regler for hundeavl blev indført 1. juli 2025.

Ulovlig handel med og import af dyr skal stoppes og straffes hårdt

Holdning: Dyreværnet er stærk modstander af ulovlig handel med og import af kæledyr. Vælger man at bedrive ulovlig handel med dyr og dermed sætte sig ud over de regler, der gælder for erhvervsmæssig handel med dyr, så skal det have store konsekvenser. Straffen for overtrædelse af bekendtgørelsen skal afspejle overtrædelsens grovhed og sende et klart signal til såvel ejer som øvrige samfund om nultolerance.

Ulovlig handel med dyr har store konsekvenser for dyrene, som holdes uden for beskyttelse og kontrol fra myndighederne. Det betyder bl.a., at dyr (kan) avles til sygdom og (kan) fødes og opdrættes under forhold, der på ingen måde lever op til Dyrevelfærdslovens §2 og §3.

Initiativer: Dyreværnet har tidligere sat spot på hvalpefabrikkerne i Østeuropa sammen med efterforsker René Dahl Andersen. Du kan se mere om det arbejde i vores YouTube-serie “Når hunde lider for profit,” hvor vi forsøger at afdække forholdene og kortlægge miljøet. Dette arbejde har givet os en sjælden indsigt i, præcis hvordan bagmændene arbejder, og hvor kynisk et miljø, der er tale om.

Vi har i den forbindelse udarbejdet 10 gode råd til, hvordan man undgår de kyniske hundehandlere, og henstiller til, at man altid anmelder det som dyreværnssag ved mistanke om ulovlig handel med dyr. Herudover arbejder vi for et krav om mærkning og registrering af alle kæledyr i Danmark og i Europa.

Resultater: I juni 2025 stemte EU-Parlamentet for et forslag om strengere regler for mærkning og registrering af hunde og katte i Europa: MEPs propose stricter rules on dog and cat welfare and traceability | News | European Parliament. Vi arbejder sammen med både EU- og danske politikere for, at forslaget gennemføres og bliver til lov.

Politiets dyrevelfærdsenheder skal bevares og styrkes

Holdning: Uden Politiets særlige dyrevelfærdsenheder vil der ikke være nogen myndighed med ansvar for at sikre overholdelse af Dyrevelfærdsloven. De private dyrevelfærdsforeninger, som fx Dyreværnet, har ikke nogen bemyndigelse til at gribe ind, og vi må forlade os på frivillig dialog. Derfor er vi afhængige af et stærkt samarbejde med Politiet i dyreværnssager.

For at sikre en effektiv indsats og udvikling på området er det altafgørende, at Politiets dyrevelfærdsenheder både bevares og styrkes, så de har såvel økonomiske som mandskabsmæssige ressourcer til at sætte ind i og prioritere alle sager. Det skal desuden være lettere for myndighederne at fratage borgere retten til at holde og arbejde med dyr.

Et særligt indsatsområde for Dyreværnet er de såkaldte notitsdyr, som overdrages i Politiets varetægt i kortere eller længere perioder pga. omstændigheder i ejerens liv (hospitalsindlæggelse, anholdelse, afsoning m.v.). For dyrenes skyld mener Dyreværnet, at den midlertidige periode skal begrænses til maks. tre måneder, hvorefter dyret automatisk skal overgår til Politiet, som så kan overdrage dyret til et dyreinternat og omplacering hos en ny, kærlig familie.

Initiativer: Dyreværnet har intensiveret samarbejdet med Politiet og har formaliserede samarbejdsaftaler med NSK, Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og Nordsjællands Politi. Det har vi, fordi vi ønsker at være der for de dyr, der ufrivilligt bliver taget som gidsel, når Politiet i forskellige sammenhænge kommer i kontakt med deres ejere.

Det styrker samtidig vores samarbejde om dyreværnssager, hvor det er vigtigt, at vi som dyreværnsforening har en varm linje ind til Politiet – og omvendt.

Herudover er vi i løbende dialog med relevante politikere om, hvordan vi sammen sikrer, at Politiets dyrevelfærdsenheder får flere ressourcer, så flere dyr kan få et godt liv.

Resultater: Vi arbejder på det…

Maria Rønde Jakobsen, internatschef

Når et dyr kommer i Politiets varetægt, uanset grunden, skal der være en klar og kort grænse for, hvor længe dyret må sidde i en uafklaret situation. Det er ikke dyrets tarv, at det sidder i uge- og månedsvis på internat, mens dets skæbne trækkes i langdrag.

Vi bliver ofte spurgt om

Hvad mener Dyreværnet om ulovlige hunderacer?

I Dyreværnet overholder vi dansk lovgivning.

Hundeloven forbyder besiddelse og avl af følgende 13 hunderacer samt krydsninger, hvori én eller flere af de 13 racer indgår:

  • Pitbull terrier
  • Tosa inu
  • Amerikansk staffordshire terrier
  • Fila brasileiro
  • Dogo argentino
  • Amerikansk bulldog
  • Boerboel
  • Kangal
  • Centralasiatisk ovtcharka
  • Kaukasisk ovtcharka
  • Sydrussisk ovtcharka
  • Tornjak
  • Sarplaninac

Når det er sagt, så mener Dyreværnet, at de fleste hunde er ganske fredelige, medmindre de har været i et miljø, hvor de er blevet trænet til at være aggressive. Derfor mener vi, at det som udgangspunkt ikke er racen, men ejerens og hundens adfærd, der bør være diskussionsemnet – og genstand for lovgivning.

Vi mener desuden, at det er problematisk, at lovgivningen forbyder så bredt, som den gør (rene racer inkl. krydsninger) – særligt hvis vurderingen foregår på baggrund af DNA-tests, der ikke er retvisende. Vi følger denne debat tæt.

På grund af ovennævnte lovgivning anbefaler Dyreværnet ikke, at man anskaffer sig en hvalp/hund af ovennævnte racer/krydsninger. Opstår der tvivl om hundens lovlighed kan det ende dybt ulykkeligt for såvel hund som ejer.

Hvad mener Dyreværnet om forholdene for produktionsdyr?

Dyreværnet har et stort dyrehjerte og støtter op om alle kampe og tiltag for bedre dyrevelfærd – også selv om vi ikke aktivt kører kampagner med fokus på produktionsdyr.

Vi glæder os i den forbindelse over, at vi i Danmark har en lang og stærk tradition for at kære os om dyrene – og at der derfor er en række dyreværnsforeninger med særligt fokus på forskellige arter, herunder produktionsdyrs forhold.

For nuværende er Dyreværnets fokus på kæledyr.

Har Dyreværnet en holdning til rewilding?

Dyreværnets holdning er klar, når det gælder dyr bag hegn. Vi kan på ingen måde bifalde en tilsidesættelse af Dyrevelfærdsloven.

Når det gælder dyr, som ikke er kæledyr, så arbejder Dyreværnet igennem DOSO (DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation).

Dyreværnet har ikke mulighed for at køre på rewildingsager eller direkte tage dem op, da vores fokus og kapacitet er koncentreret om kæledyr.

dine støttemuligheder