Frynseklinikkerne
Adopter dyr
Dyreværnets ABC
Info om Dyreværnet
Hittedyr
Hundepension
Dyreklinik
Anmeld dyreværnssag
Min donorside
Hjælp dyrene

Vi bruger cookies

Dyreværnet bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside. Cookies giver os viden om brugen af siden, så vi løbende kan optimere vores indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, så læs her 

Få passet din hund hos Dyreværnet

I ferieperioder kan det være svært at finde pasning til familiens logrende medlem. Nu kan du få passet din hund hos Dyreværnet København og Dyreværnet Jylland v/Søndergaard Hunde- og Kattepension. 

Skal du på ferie og ved du ikke, hvor du skal få din hund passet? Så ring til Dyreværnet.

Dyreværnets Hundepension Rødovre

Islevdalvej 85 
2610 Rødovre                                                                                                
E-mail: [email protected]
Tlf.: 44 22 66 00 (telefontid kl. 9.30 - 12.00 alle hverdage)

Send forespørgsel vedr. booking HER

Vacciner*

Alle hunde SKAL være vaccineret med følgende to vacciner:

- (DHP) Kernevaccinen som virker i 3 år (hundesyge, leverbetændelse, parvovirus)

(BBPI) Nasal kennelhoste vaccine, som kun virker i et år

Vi anbefaler dog, at hunden yderligere får L-vaccinen (Leptospirose)

Er ovennævnte vacciner ikke opdateret, er vi nødt til at afvise jer ved ankomst.

*For at sikre at vaccinationerne beskytter din hund bedst muligt, anbefaler Dyreværnet, at basisvaccinerne er givet 14 dage inden ankomst. Dertil anbefaler vi også, at den nasale kennelhoste er givet 72 timer inden ankomst till hundepensionen.

Sådan har snuderne det, når de er i pension hos Dyreværnet Rødovre

Mangler du en hundepension på Sjælland? Som et af de få steder i landet sørger vores dyrepassere for, at hundene får den bedste pleje under opholdet i Dyreværnets hundepension. Her får din hund opvarmede bokse, tre daglige lufteture, kæl og klap og to daglige fodringer. Dyreværnet ligger få minutters gang fra grønne omgivelser, hvor din hund kan nyde naturen og de mange dufte.

Alle hundeværelser bliver rengjort dagligt, og størrelsen på vores værelser lever op til de gældende lovkrav. Vælger du at få passet din hund hos Dyreværnet, vil dagen se nogenlunde således ud for den våde snude:

Sådan ser en typisk dag ud for din hund

  • Morgenmad
  • Første gåtur med tobenede
  • Lang gåtur med tobenede
  • Aftensmad
  • Sidste gåtur med tobenede
  • Aftengodbidder deles ud
  • Dyreværnets vagt lukker hundene ud i deres udendørs bokse (ca. 10 min. varighed)
  • Dyreværnets vagt sørger for, at alle hundene kommer godt op i kurvene og der lukkes af for natten

Foder

Dyreværnet fodrer hundene med det absolut bedste foder. Vi tilbyder Hill's foder i flere varianter. Skal din hund fodres med sit eget foder, skal vi have skriftlige fodervejledninger samt foder med til hele opholdets varighed. Disse portioner skal være opdelt i poser eller lignende. Vi kan desværre ikke håndtere at fodre med Barf. Der gives ikke afslag i prisen, selvom man selv medbringer foder.

Sådan booker du

Ring til Dyreværnet på tlf.: 44 22 66 00 Bookingen har åbent alle hverdage klokken 9.30–12.00.  Vi sender en bekræftelse på bookingen til dig på mail.

Priser for Dyreværnets hundepension

  • 1 hund: 250 kr. inkl. mad og tre gåture pr. dag
  • 2 hunde: 350 kr. inkl. mad og tre gåture pr. dag
  • 3 hunde: 450 kr. inkl. mad og tre gåture pr. dag
  • Bemærk at flere end 3 hunde af labradorstørrelse kræver bestilling af to værelser
  • Hundepension på helligdage, den 24.-26. december, nytårsaften samt 1. januar: 500 kr. for en hund. 700 kr. for to hunde. 900 kr. for tre hunde. Opholdet er inkl. mad og tre gåture pr. dag.

Når du skal aflevere din hund

  • Du kan tjekke din hund ind på vores hundehotel i tidsrummet kl. 10:00–16:00 alle ugens syv dage. Der kan være ventetid – så kom i god tid.
  • Når du kommer for at aflevere din hund, skal du henvende dig på kontoret. Husk, at medbringe din bookingbekræftelse.
  • Din hund bliver tjekket ind i vores system, og du afleverer de effekter, som din hund har medbragt. Det skal bemærkes, at medbragte effekter er for eget ansvar. Dyreværnet erstatter ikke evt. bortkomne effekter.
  • Når din hund er booket ind i vores system, betaler du for opholdet.
  • Alle hunde SKAL være vaccineret og have fået en nasal kennelvaccine. Du skal medbringe attester fra din dyrlæge på, at din hund har fået disse behandlinger.
  • Når du har betalt, har du mulighed for at følge din hund hen til sit værelse. 
  • Så er det tid til at sige farvel. Husk at vi passer godt på din øjesten, mens du er væk.

Når du skal hente din hund

  • Du kan hente din hund i tidsrummet kl. 10.00–16.00 alle ugens syv dage.
  • På hverdage skal du henvende dig på kontoret. Husk, at der kan være ventetid.
  • Lørdage og søndage skal du henvende dig til vores dyrepassere i staldene, da adoptions- og pensionskontoret først åbner kl. 12.30.
  • Herefter bliver du fulgt hen til dit forventningsfulde familiemedlem, og så er det om at komme hjem og hygge sig.
  • Husk, det er ganske normalt, at din hund er træt efter sin ferie hos os. Der er altid mange nye indtryk som skal kaperes, når man har været væk fra sine vante omgivelser.

Hvorfor vælge Dyreværnets hundepension?

  • Vælger du at få din hund i pension hos Dyreværnet, støtter du foreningens arbejde for at hjælpe hitte- og herreløse dyr.
  • ALLE indtægter fra hundepensionen går ubeskåret til at hjælpe de ca. 1.200 herreløse dyr, som Dyreværnet hvert år skaffer nye hjem til.
  • Det er dyrepassere, voksne frivillige og praktikanter, der sørger for, at din hund bliver passet på bedste vis.
  • Tre gåture dagligt, kæl, klem og mad får hundene, når de tjekker ind på Dyreværnets hundepension.
  • Dyreværnet er døgnbemandet med boende vagt på adressen, som sikrer, at din hund aldrig er uden opsyn. Desuden er Dyreværnet sikret med kameraovervågning.
  • Dyreværnet har egne dyrlæger på stedet. Så bliver din hund sløj under opholdet, er hjælpen lige ved hånden. Vores dyrlæger hjælper også gerne med operationer, undersøgelser og dyrlægebehandlinger under opholdet, hvis du ønsker det.
  • Alle hunde som har besøgt Dyreværnets hundepension, kan også blive behandlet i Dyreværnets dyreklinik.

Dyreværnet er under tilsyn af Fødevarestyrelsen. Virksomheden har tilladelse til at drive erhvervsmæssig handel med hobby – og kæledyr, videreformidling af hobby – og kæledyr, at drive internatvirksomhed med ovennævnte hobby – og kæledyr samt drive dyrepension for hunde, katte og kaniner. Læs den seneste rapport HER 

Dyrepasser Kit med hunden Kato 

  Du er vores dyrehelt  

hjælp
Dyrene
Anmeld dyreværnssag
Dyrværnets seneste nyheder
Er du vores nye praktikant?

Telefontid

44 94 66 95


Hverdage: 9.30 - 12.00

Internatet: Send e-mail
Administration: Send e-mail
Medlemsservice: Send e-mail


Hundepension: 44 22 66 00

Åbningstider

Tirsdag, onsdag og fredag:
12.30 - 17.30
Lørdag, søndag og helligdage:
12.30 - 16.30
Mandag og torsdag:
Lukket

Betalings typer