Thor og 35 andre marsvin søgte asyl
Thors historie:
Fra et hjem, hvor antallet af marsvin var blevet uoverskueligt, tog vi akut imod 36 marsvin.
Det viste sig hurtigt, at nogle af de voksne hunner desuden var drægtige. Vores dyrlæger gik straks i gang med at klippe negle og behandle for lus, og vores dyrepassere lagde en foderplan for at få vægten op.
Thor var en af de største i kuldet – deraf navnet – og sammen med makkeren Spiderman fandt de nyt hjem efter få måneders rekonvalescens hos Dyreværnet.




