Testamente
Adopter
Frynseklinikken
Dyreværnets ABC
Indlever
Dyreklinik
Info om os
Hittedyr
Hundepension
Anmeld dyreværnssag
Bliv medlem
Kontakt
Enkelt
Red dyr
Adopter
Adopter
Indlever
Indlevering
TV
TV-serie

Undgå de kyniske hundehandlere og hvalpefabrikker

Er du på udkig efter en ny hvalp eller hund?

For at undgå at du uforvarende kommer til at støtte en hundehandler eller en hvalpefabrik, får du her 10 gode forholdsregler fra Dyreværnets erfarne udrykningsleder, Nina Amdi, som dagligt modtager anmeldelser omhandlende misrøgt af kæledyr i Danmark.

Listen med de 10 punkter kan læses herunder. Men vi har også gjort det nemt for dig og oprettet det som en pdf, som du kan printe her.

Mistænker du et sted for at sælge kæledyr på ulovlig vis? Anmeld det her!

1. Google er din ven!

Man kan altid google en opdrætter og læse, hvad andre skriver om denne. Findes stedet på google eller trustpilot - eller har stedet en Facebookside med anmeldelser? Følg din mavefornemmelse. Mange glemmer den, når de ser et par bedende hvalpeøjne, men mærk efter.

2. Stil spørgsmål

Vær nysgerrig. Stil hellere for mange end for få spørgsmål. Hvor bor hvalpene til dagligt? Hvad får de at spise? En god opdrætter kender sine hunde og har kendskab til deres individuelle kendetegn og behov.

3. Køb ikke, før du har mødt hunden

Hvis du kan blive ’godkendt’ til at købe en hund eller hvalp, uden overhovedet at have været forbi fysisk for at se den, så handler det med stor sandsynlighed kun om penge, og ikke hvad der er bedst for hunden. Der bør gå en alarm i gang hos dig, hvis ikke du bliver tilbudt at se dyret. Derfor bed altid om at måtte se dyret fysisk

4. Bed om at se forældrene

Er der hvalpe, er der også en mor. Hvalpe skal være otte uger gamle, inden de må tages fra deres mor. Så der er god grund til at stille rigeligt med spørgsmål ang. moren. Man kan også tilbyde at gå en tur eller lege lidt med hundemor.

Får du ikke lov til at møde hvalpenes mor, så skal alarmklokkerne begynde at ringe hos dig.

5. Mød aldrig en sælger på en p-plads

Er opdrætteren eller sælgeren kun villig til at mødes med dig på en p-plads - uden du har været forbi at se hunden først, så bør en alarm også gå i gang hos dig. I disse tilfælde handler det kun om penge eller også har sælgeren noget at skjule.

6. Køb ikke en hund af medlidenhed

Køber du hvalp fra en hundehandler, som ikke har rent mel i posen, er du med til at støtte uetisk hundeopdræt. Så selvom du måske føler, du gør en forskel for hvalpen ved at redde den fra hundehandleren, så giver du i stedet handleren incitament til at fortsætte sin forretning.

7. Hold øje med falske profiler

Der er desværre mange, som online opretter falske profiler for at lokke penge ud af folk. De bruger gerne billeder af søde hvalpe, og de beder dig måske om 'kun' at betale et depositum eller for transporten af hvalpen til din adresse. Men problemet er, at der aldrig kommer en hvalp. Og pengene får du aldrig igen.

Sidder din nye hund hos Dyreværnet? Se vores søde snuder, som er til adoption her

8. Sundhed og socialisering er vigtig

Har den race, som du er interesseret i, racerelaterede sygdomme, så spørg om forældrene er testet/undersøgt for disse. For har forældrene nogle af sygdommene, så er der chance for, at hvalpene også har dem. Der findes mange gode sider på nettet om de forskellige hunderacer. Spørg også ind til hvalpenes socialisering. Selvom de kun er 8 uger gamle, så vil en god opdrætter, have begyndt socialiseringen: Tage dem med udenfor, lade dem møde fremmede mennesker (børn og voksne), dyr, hunde, og andre nye ting, som de har skulle forholde sig til på en god måde. Er hvalpene på ingen måde socialiseret hos opdrætter, så kan det resultere i adfærdsproblemer senere.

9. Tjek papirerne

Se bevis for at hunden eller hvalpen er chippet, registreret og vaccineret. Og vaccineret af en dyrlæge vel at mærke. Er dette overholdt, er det også på skrift.

10. Føles det her sted rigtigt?

Vigtigst af alt er, hvis der er noget, der føles underligt i forbindelse med stedet eller personen, så er det nok fordi, der er noget om det. Gå igen, selvom der sidder en hvalp og sender dig lange blikke. Og mistænker du stedet for at være en hvalpefabrik, så anbefaler vi, at du anmelder adressen til vores udrykningstjeneste hurtigst muligt.

Sådan kan du blive en del af vores dyreværnsfamilie og redde dyr. Læs mere her

 

  Du er vores dyrehelt  

Hjælp med at redde dyr
Anmeld dyreværnssag
Dyreværnets seneste nyheder
Er du vores nye praktikant?

Telefontid

44 94 66 95


Ring til os på alle hverdage mellem 9.30 - 12.00 (gælder ej helligdage + weekender)

Eller send os en mail:


[email protected]

Åbningstider

Mandag: Lukket
Tirs: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan

Dyreværnet
Islevdalvej 85
2610 Rødovre

Betalings typer