Billeder af rødstribet kat, der ælter i skødet på sin ejer.

Hvorfor ælter en kat?

Det er da i grunden en spøjs adfærd – eller hvad?

Af Josefine Bruhn-Andersen, dyrlæge

Hvorfor ælter en kat?

Når du nusser med en kat, kan nogle katte godt finde på at begynde at ’ælte’ dig med poterne, som om du er en bolledej, der skal æltes.

Det er ikke noget, du skal være bekymret for. Tværtimod. Det er typisk en adfærd, som katten tog til sig, da den var killing og gerne ville have, at mælken fra kattemor løb til.

Æltning = ren kærlighed

Hvis din voksne kat fortsat godt kan finde på at ælte dig, er det som regel et udtryk for, at din kat er tryg hos dig og at den faktisk gerne vil have, du fortsætter med at nusse den.

Så, hvis din kat begynder at ælte på dig – skal du bare nyde det og give den masser af kærlighed retur.

Din donation gør en forskel

Her kan du selv bestemme, hvilket beløb du ønsker at støtte dyrene med hver måned/år

For bare 100 kr. kan du gøre en stor forskel for dyr i nød.

Bliv endnu klogere med Dyreværnets ABC