Billede af dyrlæge Sophie Haack-Hamilton stående foran et undersøgelsesbord med to små hunde i favnen

Har du tjekket din hund for knuder?

Guide til hvor ofte, du skal tjekke din hund for knuder

Af Josefine Bruhn-Andersen, dyrlæge

Det er vigtigt, at du husker at tjekke din hund realmæssigt for knuder

Hunde kan udvikle hævelser i huden og rundt omkring på kroppen, også kendt som knuder eller tumorer. De kan være enten godartede eller ondartede. Godartede knuder kan være cyster fyldt med væske, talg eller fedt, eller det kan være inficerede bylder. Ondartede tumorer varierer i typen afhængigt af deres placering.

Er de godartet eller ondartet?

Det er sjældent nødvendigt at fjerne godartede knuder, medmindre de er placeret uhensigtsmæssigt eller forårsager ubehag for dyret.

Det er umuligt at fastslå med sikkerhed, om en knude eller hævelse er ondartet uden at udføre en test, dog kan man ofte komme med en sandsynlig vurdering baseret på knudens placering, konsistens og størrelse.

Hvad gør jeg hvis jeg finder en knude?

Det er vigtigt at observere nøje forandringer i udseendet, størrelsen eller andre ændringer, når man opdager en knude på sit kæledyr, og det er altid klogt at rådføre sig med en dyrlæge ved tvivl.

Nogle knuder kan man tage en prøve af, mens det i andre tilfælde kan være nødvendigt at fjerne hele knuden for at stille en korrekt diagnose. Først når man har en diagnose, kan man fastlægge den nødvendige behandling eller om forløbet kan overvåges.

Brug for at komme til dyrlæge? Book en tid hos Dyreværnets dyreklinik

Din donation gør en forskel

Her kan du selv bestemme, hvilket beløb du ønsker at støtte dyrene med hver måned/år

For bare 100 kr. kan du gøre en stor forskel for dyr i nød.

Bliv endnu klogere med Dyreværnets ABC